• newsbanner41.jpg
  • newsbanner1.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner33.jpg
  • newsbanner52.jpg
  • newsbanner51.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner11.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner23.jpg
  • newsbanner16.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner14.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner48.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Danmark aftaler maritimt fremstød i Canada

Danske Maritime har på et møde i Halifax med de canadiske maritime myndigheder aftalt et fælles fremstød i efteråret 2016 for danske maritime virksomheder. Samtidig skal der etableres partnerskaber inden for uddannelse, grøn teknologi samt forskning og udvikling med Canada, hvis nye skibsbygningsstrategi har et budget på 33 mia. canadiske dollars.

Der bliver arbejdet intenst fra dansk side på at gøde jorden for, at danske virksomheder kan levere design og udstyr til 15 store fregatter, som Canada planlægger at ville bygge, samt til nye skibe og vedligehold af skibe hos den canadiske kystvagt foruden færger og andre kommercielle skibe.

Resultatet af det seneste besøg i Halifax i juni består i et fremstød i Canada senere i år og en enighed om at etablere partnerskaber om uddannelse og teknologi.

Konkret aftale er en milepæl
”Vi har nu helt konkret fået en aftale i stand om et fælles fremstød for dansk maritim teknologi i efteråret i Canada. Det er en milepæl i det vigtige samarbejde, vi har arbejdet med i en årrække, og hvor vi har mødtes både i Danmark og i Canada flere gange,” siger Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime.

Hun henviser til, at den maritime industri allerede beskæftiger 43.000 personer i hele Danmark og dermed udgør den største sektor i Det Blå Danmark, og at 30 procent, cirka 33 mia. kr., af bruttoværditilvæksten i Det Blå Danmark sker i den maritime industri, der samtidig har en produktionsværdi på over 90 mia. kr. Virksomheder og ansatte i den maritime industri i Danmark bidrager med 6,9 mia. kr. i A-skat.

Canada ønsker dansk teknologi
Fra officiel hold i Canada ser man frem til det øgede samarbejde.

Vi håber på at høste en masse erfaringer fra samarbejdet med den danske maritime industri, som vi har særdeles gode erfaringer med gennem vores relationer med OMT. Det har vi brug for i arbejdet med at styrke vores egen værftsindustri. Vi satser på partnerskaber, teknologioverførsel og joint ventures med danske virksomheder, og vi håber på en stærk dansk delegation til besøget i efteråret,” siger Matthew Johnson, project director for shipbuilding, Nova Scotia Department of Business.

OMT satser på nye kunderer
For OMT kan den nye aftale betyde øget salg til nye canadiske kunder:

”Fordelen ved det nære samarbejde er jo, at mens Danmark kan bidrage med viden og teknologi, ikke mindst på det grønne område, kan danske virksomheder som OMT samtidig øge sit salg og markedsposition. Det meget omfattende og langsigtede udviklingsprogram i Canada giver os samtidig mulighed for at opdyrke et samarbejde med andre værfter, også på den mere kommercielle bane, som vi ikke hidtil har haft kontakt med,” siger Kevin Pitt, Vice President Business Development hos Odense Maritime Technology i Canada.

Flere års intensivt forarbejde
Jenny N. Braat deltog på konferencen Halifax Oceans Industry Showcase, som fandt sted 6.-9. juni 2016. Hun var en af hovedtalerne, og sammen med globale ledere og forskere deltog hun blandt andet i et forum for vidensdeling og for udnyttelse af havenes potentiale. Derudover havde hun møder med en lang række myndigheder og organisationer og omkring mulige samarbejder inden for en lang række maritime områder.

Få uger tidligere deltog Danske Maritimes underdirektør Michael Prehn i møder med blandt andre Canadas regionale udviklingsprogrammer og med coastguard. Det skete under forsvarsmessen CANSEC, der fandt sted i Ottawa 24.-26. maj 2016

Den nye aftale kommer i forlængelse af flere års intensivt forarbejde med flere officielle delegationsbesøg, siden danske OMT i 2013 vandt en stor kontrakt om designudvikling for otte offshore arktiske patruljebåde.

Samlet budget på 33 mia. canadiske dollars
Kontrakten er en del af den canadiske 'National Shipbuilding Procurement Strategy' (NSP), som blev annonceret i juni 2010 og indebærer en langsigtet strategi om at forny Canadas føderale flåde i løbet af de næste 20-30 år. Skibsbygningsstrategien har et samlet budget på 33 mia. canadiske dollars.

Tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934