• newsbanner43.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner50.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner46.jpg
  • newsbanner36.jpg
  • newsbanner7.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner53.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner21.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner4.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Dansk enegang om EU-udbud af krigsskibe koster jobs og viden

Der har i de sidste par uger været en del medieomtale af EU-udbud af vedligehold og ombygning af forsvarets skibe.

Sagen er, at Forsvarsministeriet lige nu har en kontrakt på ombygning af foreløbig to flådefartøjer (af Thetis-klassen) til de nye helikoptere (Seahawk) til en udbudt værdi på 80-90 mio. kr. samt en rammekontrakt til en værdi af mellem 400 og 700 mio. kr. på reparation af flådens skibe (53 fartøjer) de næste syv år i EU-udbud.

Det er et brud med hidtidige procedurer, som har været at byde søværnets forsvarsopgaver ud nationalt. Det markante skift er sket, selv om staten ikke er pligtig til det, ikke har tradition for det og er det eneste land i EU, som gør det.
Skiftet betyder alene for de to aktuelle udbud, at den maritime industri inklusive værfter risikerer følgende:

  • At miste opgaver svarende til 6.000-9.000 mandår (850 – 1.300 årligt i syv år) i den maritime industri og følgeerhverv, herunder hos skibsværfter og andre industriarbejdspladser i udkantsområder.
  • At det danske forsvar udvander kompetencen på danske værfter i forhold til at bygge og vedligeholde danske flådefartøjer, hvilket på sigt vil svække det danske forsvar.

Skiftet har desuden følgende konsekvens for den danske stat:

  • At den danske stat spilder skattekroner. Beregninger viser, at staten vil kunne få 40 procent af den samlede investering hjem i form af skatteprovenu ved at lægge kontrakterne i Danmark.
  • At omkostninger ved forsvarets eget tilsyn med det igangværende og udførte arbejde bliver væsentligt forøget og komplicereret. Det er omkostninger, som ikke er en del af udbudsprisen.

Blandt de artikler, der har været i de trykte medier, er:

Børsen 4. maj 2015: ”Flåden bryder med danske værfter”. ”Advokat: Et spørgsmål om nationens sikkerhed”.

Fyns Amts Avis 8. maj 2015: ”Frygter fald i ordrer efter EU-udbud”

Nordjyske 12. maj 2015: ”Raser over EU-udbud af forsvarsopgaver”. ”EU-udbud giver politisk uro”. ”Personaleorganisation nervøs ved EU-udbud”.

Jydske Vestkysten 13. maj 2+15: ”Værfter: Dumt at sende krigsskibe til reparation i udlandet”.

Jyllands-Posten 15. maj: Forside: ”Borgerlige vil skærme dansk forsvarsindustri mod udenlandsk konkurrence”. ”Forsvarskontrakter siver ud af Danmark”. ”Farvel til køb dansk-klausul i forsvaret”.

Der har været flere debatindlæg. Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime, havde 11. maj 2015 et debatindlæg i Jyllands-Posten- Læs det her

Senest har folketingsmedlem (S) Bjarne Laustsen, medlem af forsvarsudvalget, skrevet nedenstående i Nordjyske den 20. maj under overskriften ”Lad os holde arbejdet her”:

VÆRFTER: Skal Søværnets 53 skibe fremover repareres på værfter i de andre EU-lande? Eller skal vi gøre som de andre EU-lande og holde arbejdet hjemme? Var det ikke muligt at gøre som de andre EU-lande og holde arbejdet hjemme med den begrundelse, de andre lande bruger for at undgå at sende arbejdet i EU-udbud, nemlig at det af forsvars-og sikkerhedsmæssige årsager ikke skal i udbud? Den mulighed bør Danmark også bruge. Traktatens artikel 346 taler netop om at undtage militært materiel fra udbud, hvis det er designet til forsvarsformål. Derfor kan også Danmark bruge artikel 346 som grundlag for at undlade EU-udbud af vedligeholdelsesopgaverne i Søværnet.

Ud over det forsvars-og sikkerhedsmæssige er vi nødt til at kigge på samfundsøkonomien.

Vi bliver dobbelt ramt, hvis vi skal sende vores materiel i udbud og de andre lande beholder det hjemme. Hvis de danske værfter ikke har noget at lave, betaler de ikke skat og hvad værre er, at så er der ingen ansatte til at bidrage til samfundsøkonomien og heller ingen lærepladser.

Hertil kommer, at det vil være forbundet med store omkostninger, at en dansk besætning skulle sejle et fartøj til Middelhavet for at blive transporteret hjem og derned igen for at hente skibet, plus at værftsopholdet selvfølgelig vil tage længere tid og tid er jo lig med penge.

Søværnet bør derfor også kunne udbyde vedligeholdelsen mellem de danske værfter og få skibene serviceret og vedligeholdt i nærområdet og på den måde kan vi hævde vores suverænitet.

 

Tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934