• newsbanner21.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner37.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner41.jpg
  • newsbanner52.jpg
  • newsbanner7.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner45.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner11.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner34.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Dansk-polsk seminar under DMD

Den globale maritime regeludvikling er på dagsordenen, når Danske Maritime arrangerer en paneldiskussion som en del af Danish Maritime Technology Conference den 27. oktober 2016.

Danske Maritime har sammen med sin polske kollega tilrettelagt et arrangement for maritime virksomheder i de to lande, som både viser forretningsmulighederne og tegner perspektiverne på højt politisk niveau.

Der er inviteret over 350 danske og polske industrivirksomheder til Danske Maritimes og deres polske sidestykke, Forum Okretowes, arrangement den 25. oktober 2016 på Danish Maritime Fair.

De to organisationer, der har et langt samarbejde, har skabt et dansk/polsk taler-panel med repræsentanter fra både ministerier, styrelser og organisationer, der har fingeren på pulsen og øje for fremtiden.
Polen har ligesom Danmark mærket, at tiderne kan være vanskelige i den maritime industri. For nylig har Polen taget beslutning om at styrke deres skibsbygningsindustri, idet den udgør en vigtig del af landets maritime økonomi, og målet er at skabe yderligere industriel, videnskabelig og finansiel aktivitet.

Tiltagene skal styrke udviklingen af den polske værftsindustri, udvikle forsknings- og udviklingsmiljøer omkring skibsdesign, stimulere beskæftigelsen af faglært arbejdskraft og sikre rammevilkår for skibsbygning i de kommende år. Den danske maritime industri ser gode muligheder for vidensdeling og samarbejde inden for flere af disse områder.

”Man kan sige, at det, som overordnet politisk gør det meget interessant, er, at i Polen har staten fortsat en stor rolle at spille, når man taler om storindustri og tung industri,” fortæller teknisk chef i Maritime Danmark, Valdemar Ehlers.

”Den polske stat har for nylig bekræftet nogle ordrer på de polske værfter, som sætter gang i noget produktion. Det har været hårde tider, og værfterne har ligesom herhjemme haft det hårdt, så det har lunet, at der nu endelig kom grønt lys fra det polske ministerium for maritim økonomi,” siger han og peger på, at det giver forhåbninger om, at flere industrivirksomheder i Danmark kan komme ind og blive underleverandører til nybygninger på de polske værfter.

Reparationsværfter
Ordrerne er primært inden for passagerskibe, færger og marinefartøjer, så det er forholdsvis specifikke nybygningsordrer fra den polske stat, som skal tilgodese lokale behov. Der er i dag et godt dansk reparationsmarked, men ikke så meget nybygning, så det luner da hos den danske maritime industri med den polske stats ordrer.

”Polen har også leverandører. De står stærkt på stålkonstruktioner generelt. Samtidig kan der jo også ske ting inden for offshore vind, som selv om det ikke direkte er skibsbygning, er en aktivitet, som går godt. Polen udbygger også deres infrastruktur inden for el med offshore vind. Tilsvarende håber vi jo også fra dansk side at komme ind på noget vindaktivitet nede på den polske Østersøkyst, og derfor er der oplagte samarbejdsmuligheder,” siger Valdemar Ehlers.

Arrangementet rummer også en netværksdel for virksomhederne og muligheder for match-making, så indkøbere og leverandører kan mødes under fire øjne.

Denne bearbejdede artikel stammer fra Maritime Danmarks seneste magasin

Tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934