• newsbanner31.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner16.jpg
  • newsbanner48.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner33.jpg
  • newsbanner57.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner21.jpg
  • newsbanner50.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner60.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner45.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

 


Det Blå Danmark på Folkemødet 2016

Sammen med Danske Havne og Danmarks Rederiforening deltog Danske Maritime på det politiske Folkemøde på Bornholm, der fandt sted den 16.-19. juni 2016. Det Blå Danmark satte skarpt fokus på vækst og beskæftigelse i branchen, og med Postbåden Peter som ramme stod de tre foreninger for 10 debatter og underholdende indslag i Allinge.

Flere hundrede folkemødedeltagere sang med fra kajen, da justitsminister Søren Pind og MF Mogens Jensen sang sømandsviser. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen dystede mod formand for SF Pia Olsen Dyhr i en omgang ’Sænke Slagskibe’, hvor politikerne dystede ved at svare på spørgsmål om den maritime industri.

Danske Maritime satte fokus på to af foreningens kernesager uddannelse og Søværnets EU-udbud.

Imageændring af erhvervsskolerne er nødvendighed

Debatten ’Fremtidens arbejdskraft – hvordan får vi de unge ind på uddannelserne’ forholdt sig til den udfordring, Danmark står overfor, hvor faglært arbejdskraft vil blive en mangelvare, og drøftede derudover de initiativer, som den maritime industri arbejder med. Her deltog: Marianne Eltong Gade, Danske Maritime, Christine Lunde, MARCOD, Mads Kofoed, Campus Bornholm og Erling Jensen, Dansk Metal.

Spørgsmålet er om EUX (erhvervsuddannelse kombineret med en studentereksamen) er svaret på at få mere faglært arbejdskraft? Om barren i det hele taget er sat for højt blev debatteret, for der er brug for kvalificeret og dygtig arbejdskraft. ’Barren er sat højt, og det betyder at virksomhederne ser højere kvalitet hos de unge, og derfor er mere kritiske overfor, hvem de eksempelvis vil have i praktik i virksomhederne’ siger Christine Lunde, direktør i MARCOD. 

Marianne Eltong Gade kom ind på stemningen, der er omkring erhvervsskolerne og det at tage en erhvervsuddannelse. Den har længe været negativ, og her skal der sættes ind både i erhvervet, på skolerne og hos forældrene. ’Erhvervsuddannelserne har alt for længe været set som skraldespand for de unge, som ikke kunne komme ind på en gymnasial uddannelse. Erhvervsuddannelserne skal være en reel mulighed – ikke en redningsplanke’ siger Marianne Eltong Gade, som arbejder med projektet ”Fremtidens Maritime Håndværker” i Danske Maritime.

Netop de forskellige initiativer i den maritime industri, såsom ”Fremtidens Maritime Håndværker” og indsatsen på lærlingekoordinationen, blev rost af både Dansk Metal og Mads Kofoed, direktør på Campus Bornholm, for der er behov for en bro mellem erhvervslivet, skolerne og de unge. At den maritime industri tager faklen er ligeså ønskværdigt, for danskerne har glemt, at vi er en søfartsnation med udpræget know-how i den maritime industri, som har rigtig meget at byde på for erhvervslivet i Danmark og for de unge.

Debatordføreren Anne Trolle spurgte en af de unge erhvervsskoleelever, som var mødt på til debatten: ’Hvem sagde du skulle tage en erhvervsuddannelse? ’Mine forældre synes, at jeg skulle tage en gymnasial uddannelse, især min far frarådede en erhvervsuddannelse, men gymnasiet var bare ikke mig. Jeg er ikke boglig og jeg elsker at bruge mine hænder.’

Mads Kofoed fra Campus Bornholm talte direkte til de unge mennesker, som var mødt op ombord på postbåden: ’I siger, at I ikke er så gode til at bruge hovedet, og derfor gerne vil arbejde med jeres hænder. Men jeres hænder hænger altså sammen med hovedet – I kan noget, og det I kan, er meget værdifuldt for virksomhederne.’

Oplysning omkring mulighederne ved en EUX og om at kommunikation både til forældre og unge er nøglen til mere faglært arbejdskraft, var der bred enighed om på Postbåden Peter.

Behov for centralt beliggende værfter til vedligeholdelse af Søværnets flåde

Debatten ’Søværnets EU-udbud – hvorfor gå over Østersøen efter vand?’ blev afholdt ombord på hjemmeværnsfartøjet Hjortø og trods silende regn blev krudtet holdt tørt, da debatdeltagerne Michael Prehn, Danske Maritime, Leif Mikkelsen forsvarsordfører og MF, Liberal Alliance, Bjarne Laustsen, forsvarsordfører og MF, Socialdemokratiet, Jens Boe Andersen, Dansk Metal og Henrik Holck Rasmussen, Marinehjemmeværnet, diskuterede EU-udbud af Søværnets reparationsopgaver.

Panelet var alle enige om, at vi skal gøre alt for at bevare danske arbejdspladser, også når det kommer til EU-udbud af Søværnets reparationsopgaver. Hvorvidt EU skal diktere nationale forsvarsinteresser herskede der lidt uenighed om. Danske Maritime, Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance og Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet var enige – EU skal i dette tilfælde blande sig udenom. Bjarne Laustsen påpegede, at det i bund og grund handler om skatteborgernes penge, ’og ja, det kan måske gøres billigere i udlandet, men nødvendigvis ikke bedre, og det går i den grad ud over arbejdspladserne på værfterne herhjemme.’

Dansk Metal går ind for gode konkurrenceforhold i EU. Det skaffer danske arbejdspladser. ’Men det er klart, at vi først og fremmest ønsker, at beholde arbejdspladserne i Danmark. Vi interesserer os for, hvad militære anskaffelser kan kaste af sig af danske arbejdspladser. Dansk erhvervsliv har enormt potentiale for at sælge forsvarsmateriel. Derfor er frie og lige konkurrencevilkår vigtige på forsvarsområdet. Det er selvfølgelig vigtigt, at det danske forsvar lægger opgaverne hos danske virksomheder, for ude i verden efterspørges dansk ekspertise. Derfor skal danske virksomheder kunne to ting, nemlig levere til det danske forsvar og levere til Mærsk ’ sagde Jens Boe Andersen, Dansk Metal.

Henrik Holck Rasmussen, chef for Marinehjemmeværnet, tydeliggjorde Marinehjemmeværnets grundlæggende behov, når flåden skal vedligeholdes: ’Vi har brug for et til to værfter af kvalitet, som er centralt beliggende i Danmark – det sikrer os den effektivitet, som vi har stort behov for. Når et fartøj skal repareres, har vi et mandskab, som besætter skibene i værftsperioden, at de kender værfterne og værfterne kender os, gør processen hurtigere og mere effektiv’. 

Se billeder fra Det Blå Danmarks deltagelse på Folkemødet 2016 her

« Flere nyheder eller tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934