• newsbanner23.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner48.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner50.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner45.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner29.jpg
  • newsbanner57.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Gennemsejlende skibe får frit spil over for skrappe svovlkrav

Det bliver risikofrit for snydere, når det til nytår bliver ulovligt for store skibe at udlede svovl i større mængder. Maritim konference afdækkede, at myndighederne ikke bliver klar til at håndhæve den nye lov. Til skade for rederier, der følger loven, og for maritime producenter.

Store fragtskibe og færger vil glide ustraffede gennem de danske farvande, selv om de efter 1. januar 2015 udleder ti gange mere svovl i røgen fra skorstenen, end de må. 

Danske myndigheder vil ikke være klar til hverken at opdage den ulovlige forurening eller straffe synderne, når de nye svovlregler træder i kraft fra nytår. Det blev klart på en konference i midten af november, der var arrangeret af Skibsteknisk Selskab i samarbejde med IDA Maritim og NOVImaritim. Og det er til skade for den maritime industri og de rederier, der som ”first movers” er med til at udvikle og anvende nye teknologier som de første.

Bøder afskrækker ikke
”Vi må blot konstatere, at håndhævelsen ikke kommer til at ske fra dag et. De nationale myndigheder ved tydeligvis ikke, hvad de skal stille op. I bedste fald vil de stikprøver, som eksempelvis de svenske myndigheder vil foretage, højst ramme en halv procent af landets 85.000 årlige havneanløb. Og selv om de planlagte svovl-sniffere på broer eller som flyvende droner kommer i drift, er der ingen, der kan følge op over for synderne. Vi må også konstatere, at de planlagte bøder næppe virker afskrækkende,” siger underdirektør Michael Prehn, Danske Maritime.
Michael Prehn mener, at det alt i alt betyder dårligere konkurrencevilkår for producenter af udstyr, der kan rense røggasser eller levere motorer, der kan sejle på eksempelvis flydende naturgas, samt rederier, der har købt og installeret udstyret eller motorerne eller anvender renere og dyrere brændstof.

Nordsøen, Østersøen og Nordamerika
Det er i de såkaldte SECA/ECA-miljøzoner, at skibe pr. 1. januar 2015 kun må udlede 0,1 procent svovl i røgen, hvor grænsen i dag er 1 procent. Det får betydning for skibe, der vil sejle igennem danske farvande, store dele af Østersøen, den engelske kanal og den del af Nordsøen, der ligger mellem England og Danmark, samt nær kysterne ud for Nordamerika. I resten af verden er grænsen i dag 3,5 procent svovl, og den skal sænkes til 0,5 procent i 2020 og senest i 2025.

Når skibene på den måde skal udlede 90 procent mindre svovl, kan rederierne gøre en af tre ting:

  • Rense røgen. Købe og installere scrubbere, som flere rederier har gjort.
  • Bruge renere, men dyrere diesel. Marine diesel koster det dobbelte af heavy fuel olie.
  • Bruge flydende naturgas. Ny motor eller betydelig ombygning og sværere at få brændstof.

”Alle tre løsninger løber op i betydelige beløb. Også langt mere end de planlagte bødetakster. Så det er desværre nærliggende at tro, at mange vil benytte sig af en fjerde mulighed, nemlig at snyde,” siger Michael Prehn.

Historisk store investeringer
Overgangen til en mere klima- og miljøvenlig skibsfart betyder historisk store investeringer inden for en kort årrække i nye teknologier på de nuværende skibe (retrofitting) og nye skibe, der er designet til at forbruge og forurene mindre. En del af den danske maritime industri har disse teknologier og løsninger som speciale.
”Inden skibene kan indføre nye løsninger, skal de jo udvikles. Maritime producenter og institutter bruger store ressourcer på at forske i nye teknologier og på at udvikle nye løsninger. Og hver gang, et køb af produkterne bliver udsat, slår det direkte igennem på bundlinjen hos de maritime producenter, og det kan de selvfølgelig mærke,” påpeger Michael Prehn.

Tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934