• newsbanner49.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner33.jpg
  • newsbanner1.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner11.jpg
  • newsbanner36.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner48.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner10.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Husk at sikre skatten som indtægtskilde


Husk at sikre skatten som indtægtskilde

Jenny N. Braat

Leder af adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime

I disse uger drøftes 2025-plan og finanslov. Folketingets partier diskuterer, hvad statskassens midler, eller rettere sagt skatteydernes penge, skal bruges til. Jeg håber, at vores politikere tænker over, hvor pengene kommer fra, og hvad de kan gøre for at sikre denne indtægtskilde. Det kan nemlig kun ske ved at pleje den. 

Danske Maritime har foreslået, at man indfører en maritim montørordning, som målrettet kan bidrage til vores fortsatte innovation og fastholdelse af vores dygtige medarbejdere. Denne ordning er vurderet til at koste samfundet 70 mio. kr. – eller mindre end 0,01 procent af, hvad den maritime industri betaler i skat.


Staten har et årsbudget på ca. 700 mia. kr. I de årlige finanslovsforhandlinger drøfter danske politikere altid brøkdele, herunder topskat, boligskatter osv.

Vi mener, at 70 mio. kr. er en ringe udgift i statens budget for at sikre en fortsat stærk maritim industri set i forhold til den pris, som man kan risikere at skulle betale, hvis man ikke indfører en maritim montørordning. 

Når politikerne understreger, at de skal sikre finansieringen af diverse forslag, vil det altid på den ene eller anden måde ramme de borgere, som rent faktisk bidrager til samfundet i kraft af deres arbejde. Men sandheden er jo, at kagen kun bliver større, hvis eksporterhvervene bliver mere konkurrencedygtige. Kagen vokser ikke på grund af den ene eller anden form for omfordelingspolitik, kun på basis af reel produktion og udvikling.


Den maritime industri har behov for konkurrencedygtige rammebetingelser. Det vil være til gavn for hele Danmark. For vi er overalt: Fyn, Nordjylland, Sønderjylland, Vestkysten, Ærø, Sydhavsøerne og Hovedstadsområdet. Vi har medarbejdere på alle uddannelsesniveauer, lige fra den dygtige faglærte industritekniker eller smed, over den gode professionsbachelor som maskinmesteren og til ingeniøren. Vi arbejder i hele verden, og de fleste af vores medarbejdere arbejder internationalt. For vi er i en global branche, og vi skaffer vækst til Danmark og bidrager årligt med ca. 6,9 mia. kr. i skat eller ca. en procent af det danske statsbudget samt 43.000 jobs til samfundet. Det er den slags aktiviteter, som sikrer, at kagen vokser, og at vi i Danmark fortsat kan have et velfærdssamfund.


Vi bliver nødt til at forstå, at verden løbende ændrer sig. Selv om vi bliver dygtigere i Danmark, gør man det også i verden omkring os. Derfor skal rammebetingelserne justeres, så vi fortsat har mulighed for at konkurrere. Danske medarbejdere løber i dag så hurtigt, de kan, og hvis virksomhederne skal skære meget mere for at imødegå bedre rammebetingelser i verden omkring os, risikerer vi, at det brister, og at virksomhederne må flytte ud. Det vil betyde både tab af arbejdspladser og indtægter, og det vil være til stor skade for Danmark.

Tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934