• newsbanner27.jpg
  • newsbanner23.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner36.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner8.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner29.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner28.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Pressemeddelelse fra LINDØ port of ODENSE:

LINDØ port of ODENSE går nu i gang med den omfattende udvidelse af havnen på Lindø.

Når anlægsarbejdet er afsluttet vil LINDØ port of ODENSE – fællesbetegnelsen for Lindø Industripark A/S og dens ejer Odense Havn – råde over yderligere 500.000 kvadratmeter havneområde, et nyt kajanlæg af mere end en kilometers længde samt Lindø Kystpark, som vil være offentlig tilgængelig efter åbningen.

Udvidelsen sker via en etapevis opfyldning af sand, jord og grus, og inden for få år vil en stor del af det projekterede areal kunne tages i brug. Samlet pris for hele havneudvidelsen: Omkring 358 millioner kroner.

”Udviklingen på Lindø er gået langt hurtigere end forventet. Vi har derfor sat højeste tempo på vores havneudvidelse, således at vi inden for få år vil være i stand til at tilbyde nye muligheder til både gamle og nye kunder”, siger Carsten Aa, administrerende direktør for havnen.

Baggrunden for havneudvidelsen er et aktuelt behov for mere plads på Lindø, hvor stort set alle faciliteter efterhånden er udlejet. Siden Lindø Industripark A/S blev etableret i 2009 har 88 virksomheder inden for offshore- og sværindustrien slået sig ned her. Når underleverandører tælles med, er 1400-1600 mennesker i dag ansat i området – i perioder op mod 2400.

Samtidig imødeser ledelsen af LINDØ port of ODENSE stigende efterspørgsel på godsbehandling ved Lindø, ligesom man ønsker at være rustet til en situation, hvor fremtidens milliardmarked for dekommissionering – altså miljørigtig skrotning af havvindmøller og udtjente olie- og gasplatforme fra Nordsøen – for alvor tager fart. I forvejen råder havnen over en af Nordeuropas største og stærkeste portalkraner, der er i stand til at løfte og transportere enheder på op til 1000 tons, og på havneudvidelsen etableres et særligt område med bæreevne på 70t/m2, som kan bære endog meget store mobilkraner.

Sideløbende med havneaktiviteterne gennemfører bygherren to naturerstatningsprojekter omkring Odense Fjord. To yngleområder for fugle etableres ved eksisterende sømærker i Gabet ved indsejlingen til Odense Fjord, ligesom 10 hektar agerjord ved Lumby Strand omdannes til vådområde.

Endelig anlægges Lindø Kystpark; den nye havns østlige dæmning ud mod Boels Bro Havn som en rekreativ skov-, eng- og strandstrækning med offentlig adgang. På dæmningens yderste spids bygges et udsigtstårn med panorama over Odense Fjord.

Læs mere om projektet og Odense Havn

 « Flere nyheder 

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934