• newsbanner7.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner26.jpg
  • newsbanner53.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner57.jpg
  • newsbanner5.jpg
  • newsbanner60.jpg
  • newsbanner41.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner15.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner46.jpg
  • newsbanner44.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner36.jpg
  • newsbanner45.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Danske Maritime kommer til Canada i to omgange i den nærmeste fremtid med henblik på at fremme mulighederne for eksport til den canadiske flåde.

Første besøg finder sted under forsvarsmessen CANSEC i Ottawa 24.-26. maj 2016, hvor Danske Maritimes underdirektør Michael Prehn mødes med blandt andre Canadas regionale udviklingsprogrammer, med erhvervs- og forskningsinstitutioner samt med hovedleverandører til den canadiske flåde. Det sker for at fremme samarbejdet mellem danske maritime producenter og deres canadiske fæller. Fra Canadas side er man især interesseret i at erhverve grøn teknologi til forsvaret.

CANSEC, der har været afholdt hvert år i Ottawa siden 1998, viser teknologi, produkter og tjenester til militære enheder, både landbaserede, maritime og til luftfart. Dette todages arrangement, der bliver arrangeret af canadiske og udenlandsk ejede selskaber i sikkerheds- og forsvarsbranchen, er den største og vigtigste begivenhed for forsvarsindustri i Canada.

Betydelige investeringer i den canadiske flåde

Det andet planlagte besøg finder sted den 8. juni 2016 i forbindelse med Halifax Oceans Industry Showcase. Her deltager adm. dir. Jenny N. Braat sammen med globale ledere og visionære forskere i et forum for vidensdeling og for udnyttelse af havenes potentiale. Det vil også give lejlighed til at fremme Danske Maritimes bestræbelser på at profilere medlemmer over for canadiske partnere i forbindelse med de kommende betydelige investeringer i den canadiske flåde.

Samarbejde opbygget gennem flere år

Samarbejdet med Canada er blevet opbygget gennem flere år. Danmark fik i september 2014 besøg af repræsentanter fra lokalregering og forsvarsindustri fra Nova Scotia. Canadierne var interesserede i et samarbejde om europæiske forskningsprojekter under EU’s Horizon 2020-program, især med henblik på biodiesel, brandbekæmpelse og energirigtige slæbebåde. Besøget fandt sted hos Danske Maritime, hvor en række danske maritime virksomheder deltog. Mødet cementerede et på det tidspunkt nyt samarbejde med forsvarsindustrien i Canada.

« Flere nyheder 

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934