• newsbanner49.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner46.jpg
  • newsbanner16.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner48.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner8.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner37.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner14.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner9.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

IMO

Ballastvand, kvælstof og svovl er øverst på dagsorden i London hos IMO’s miljøkomite den 24.-28. oktober 2016, og Danske Maritime er med på mødet.

Det kommende møde i IMO’s miljøkomite (MEP i London, som foregår samtidig med Danish Maritime Days, kommer til at træffe nogle vigtige principbeslutninger.

Ballastvand helst med USA
Det er det første IMO-møde, efter vi har fået sikkerhed for, at ballastvandskonvention vil træde i kraft, nemlig den 8. september 2017.

”Det haster derfor med at få vedtaget de allerede aftalte ændringer i konventionen og få løst det problem, det giver, at USA’s regelsæt og IMO-konventionen ikke stemmer helt overens,” siger underdirektør Michael Prehn, Danske Maritime, der deltager i IMO-mødet.

Kvælstof helst globalt
Et andet vigtigt emne er kvælstofudledninger. Der forventes oprettet et område i Nordsøen og Østersøen, hvor kvælstofoxider (NOx) begrænses. Det er foreslået at sikre, at der også efter denne beslutning fortsat kan bygges og repareres skibe i disse områder, der skal benyttes uden for områderne, og som derfor ikke opfylder NECA-kravene. NECA er en forkortelse af ’NOx Emission Control Area’; altså en kontrolzone for kvælstofudledning.

”Det er principielt bedre med global regulering, men undertiden kan det være nødvendigt at indføre lokale særregler. Det er imidlertid vigtigt, at man ikke samtidig opdeler markedet for den producerende industri og derved begrænser konkurrencen og mulighederne for teknologisk udvikling, som hele det globale marked er afhængig af. Vi skulle nødigt bevæge os tilbage til en verden før globaliseringen, hvor hver region og hvert land kun producerer til sig selv,” siger Michael Prehn.

Svovl helst i 2020
En tredje vigtig beslutning er en dato for at indføre en global grænse for udledning af svovl fra skibsmotorer. IMO aftalte i 2008, at det principielt skal ske fra 2020. Der står dog en dør på klem for at udskyde datoen til 2025, hvis det af tekniske grunde skulle vise sig nødvendigt.

På næste uges møde forelægges den analyse, der skal vise, om det er påkrævet. Den officielle rapport viser, at datoen 2020 udmærket kan fastholdes, mens en konkurrerende undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved det.
”Det er imidlertid ikke tydeligt, at en udskydelse til 2025 vil give et mere sikkert resultat til den tid. Tværtimod kan man frygte, at dersom IMO ikke fastholder en ikrafttræden i 2020, vil den usikkerhed, det har hersket, blot fortsætte, og de nødvendige investeringer vil igen blive udskudt,” siger Michael Prehn.

Danske Maritime anser det for vigtigt, at IMO baserer sig på den officielle rapport og fastholder den foretagne beslutning om, at globale svovlgrænser indføres fra 2020.

 « Flere nyheder eller tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934