• newsbanner47.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner57.jpg
  • newsbanner60.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner46.jpg
  • newsbanner15.jpg
  • newsbanner21.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner50.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner29.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner36.jpg
  • newsbanner13.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

DMD KD site

Fremtidsforsker Kate D. Adamson ruskede op i shipping og maritim industri på 2. dagen af Danish Maritime Technology Conference.

"I tror, I er med i den digitale revolution, men I tager fejl. Førerløse skibe er blot en af de virkninger af den digitale revolution, som er i gang. Men alle virksomheder i shipping og den maritime industri er tvunget til at genopfinde sig selv. Ellers overlever de ikke den 'disruption', som med sikkerhed rammer skibsfarten og de tilhørende brancher i de kommende år - ja, faktisk allerede er i fuld gang."

Kate D. Adamson lagde ikke fingrene imellem, da hun indledte 2. dagen på Danish Maritime Technology Conference den 27. oktober 2016 med over 200 deltagere i Lokomotivværkstedet i Københavns Sydhavn. Det var første gang, den blå fremtidsforsker stod på en dansk scene. Hun er CEO i Futurenautics og en anerkendt international indlægsholder og skribent.

Mange banebrydende teknologier

"Det særligt svære med den såkaldte fjerde industrielle revolution, som vi er midt i, er, at der er så mange banebrydende teknologier i spil. Robotter, 3D-print, sensorer, big data, droner, biotech osv. Og at teknologierne i de senere år er faldet drastisk i pris samtidig med, at datakraften er mangedoblet. Den udvikling vil fortsætte med stadig større hast," sagde Kate D. Adamson.

Ifølge Gartner Group vil 40 procent af al forretning i 2020 udspringe af digitale løsninger.

"Revolutionen foregår netop nu, fordi teknologierne har nået et punkt, hvor den eksponetielle kurve peger stejlt opad. Alt imens shipping og industrien stadig lever i en lineær verden, hvor udvikling sker i bittesmå trin," fortsatte hun.

Shipping modtagelig for 'disruption'

Hun fremhæver, at shipping er særlig modtagelig for 'disruption'.

"Fordi erhvervet drives så ineffektivt. Husk på, at de fleste industrier reagerer på tendenser, de aldrig så komme. På den måde halter de som regel bagefter udviklingen," forklarede hun.

Shipping og den maritime industri er ikke alene om at være langsomme i optrækket. Kate D. Adamson refererede til undersøgelser af, hvordan brancher så sig selv som involverede i digitalisering og samtidig skulle svare på, hvor mange penge, de investerede i den udvikling.

"Svaret var rystende. Hovedparten mener selv, de er ganske godt med, men tallene viser, at de investerer småpenge i digitalisering. Det hænger jo slet ikke sammen," sagde hun.

Gentænk forretning og husk generation Z

Svaret er, ifølge Kate D. Adamson, er vride hovedet om på sig selv, gentænke sin forretningsmodel, og genopfinde sig selv som en digital virksomhed.

"Og så skal virksomhederne indrette sig på nye generationers handelsmønstre. Generation Y og Z vil eksempelvis ikke eje ting, men blot have adgang til dem. Det giver unægtelig udfordringer for en branche, der lever af at fragte varer rundt, når flere og flere blot vil deles eller leje af andre," bemærkede hun.

Tænk cyberangreb ind i produkter

Regulering og cybersikkerhed fik også en bredside.

"Myndighederne kan ikke følge med, og det er en hindring for nye forretningsmodeller. Også cykersikkerhed er en latent trussel. Vi er alle udsat for cyberangreb. Sikkerhed skal tænkes ind i alle servicer og produkter, og det bliver det slet ikke," påpegede hun.

I det hele taget er forandring et nøgleord.

"Det kommercielle landskab er under forandring, og der er fart på. Verden vil forandre sig mere i de kommende 50 år, end den har gjort i de forløbne 300 år. Vi skal ikke spørge os selv, hvad der forandres i fremtiden, hellere hvad forandres ikke? Så dramatisk vil det blive", spåede fremtidsforskeren.

« Flere nyheder 

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934