• newsbanner7.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner52.jpg
  • newsbanner45.jpg
  • newsbanner37.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner60.jpg
  • newsbanner46.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner50.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner26.jpg
  • newsbanner20.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Konference på Christiansborg

Onsdag den 9. april afholdt Danske Maritime, Danmarks Rederiforening og CO-industri en fælles konference på Christiansborg
 
 
  Fra venstre: Thorkil H. Christensen, Bendt Bendtsen og Ole Ibsen
Konferencen, der havde titlen Det Blå Danmark i Global Konkurrence, var velbesøgt. Ca. 120 mennesker var mødt op i Fællessalen på Christiansborg for at høre de interessante oplæg, der var på programmet. Konferencen var arrangeret som et led i Maritim Uge 2008.
Formanden for CO-industri, Ole Ibsen, bød velkommen til konferencen, hvorefter President og CEO i Dampskibsselskabet Norden A/S, Carsten Mortensen, holdt et oplæg om miljø og konkurrence inden for skibsfart. Han påpegede, at miljøhensyn og konkurrencedygtig skibsfart ikke var hinandens modsætninger, og samtidig slog han fast, at skibsfart er den absolut mest miljøvenlige transportform, der eksisterer. Derfor var det dog alligevel yderst vigtigt fortsat at stræbe efter at gøre søfarten endnu mere miljøvenlig i fremtiden.
Adm. Direktør for Odense Staalskibsværft A/S, Finn Buus Nielsen, fulgte efter med et oplæg om internationale erhvervsvilkår, miljø og medarbejdere. Han fremhævede vigtigheden af, at virksomheder på et globalt marked bør have lige konkurrencevilkår på alle områder. Dette gælder ikke mindst inden for adgang til medarbejdere og til råvarer på lige vilkår med resten af verden. Finn Buus Nielsen pegede især på problematikken omkring stålpriserne i Europa, der igennem længere tid har været markant højere end i Asien.
Herefter fortalte medlem af Europa-Parlamentet Anne E. Jensen om det maritime cluster i EU og Danmark set fra Europa-Parlamentet.
Umiddelbart inden frokostpausen blev en splinterny oplysningsfilm om Det Blå Danmark vist for forsamlingen.
Efter frokostpausen gav MF for Socialdemokratiet Niels Sindahl og MF for Venstre Lars Christian Lilleholt deres bud på, hvordan man fra politisk side kunne være med til at sikre, at Det Blå Danmark fortsætter sin vækst og forbliver konkurrencedygtigt. Dette kunne ikke mindst ske ved at sikre en erhvervsvenlig lovgivning. Derfor var det glædeligt, blev det slået fast, at IMO i sidste uge vedtog ni grundlæggende principper for fremtidens regulering af skibsfartens CO2-udledning. De ni principper er med til at sikre lige vilkår for maritime virksomheder internationalt.
Herefter præsenterede adm. direktør for Institut for Fremtidsforskning, Axel Olesen, en række hovedkonklusioner i en megatrend- og scenarieanalyse om søfartens fremtid, som instituttet pt. er i gang med at udarbejde.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fortalte efterfølgende om et nyt dansk initiativ inden for arbejdet for at styrke Danmarks position som Europas førende søfartsnation. Initiativet hedder Green Ship of the Future og er en paraply af projekter, der sigter mod at gøre søfarten endnu mere miljøvenlig, end den er i dag. Green Ship of the Future foregår som offentlige/private partnerskaber og skal bidrage til, at der igangsættes nye og innovative projekter, der kan bidrage til at nedbringe emissioner fra skibe.
Direktør Thomas Knudsen, MAN Diesel A/S, fortalte herefter om det konkrete arbejde med de nuværende projekter under Green Ship of the Future.
Som det sidste element i konferencen overrakte Den Danske Maritime Fond ved formanden Knud Pontoppidan sammen med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen en række legater til virksomheder, organisationer og private, som alle havde gjort en særlig indsats i den maritime sektor i Danmark.
Afslutningsvis rundede adm. direktør Thorkil H. Christensen, Danske Maritime, konferencen af med en kort opsummering og en tak til alle oplægsholdere og deltagere for en spændende og inspirerende dag.
 

« Tilbage

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934