• newsbanner29.jpg
  • newsbanner37.jpg
  • newsbanner57.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner23.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner36.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner1.jpg
  • newsbanner41.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner5.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner60.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Øget fokus på forskning, udvikling og innovation

Ved onsdagen store maritime konference på Christiansborg blev der sat spot på behovet for at satse på forskning, udvikling og innovation inden for Det Blå Danmark.
 

Det Blå Danmark går ligesom de fleste andre brancher igennem en svær tid. Men den krise, vi er midt i, ændrer ikke på, at der fremover fortsat vil være et stort behov for at transportere varer via søvejen. Søtransport er den absolut mest miljøvenlige transportform, og behovet for miljøvenlige løsninger er mere indlysende end nogensinde før – ikke mindst set i lyset af det forestående klimatopmøde i København til december. Men at søtransport er miljøvenlig, er ikke ensbetydende med, at der ikke er grund til og behov for at gøre den endnu mere miljøvenlig. 90 % af verdenshandlen transporteres til søs, så selv små miljømæssige forbedringer inden for søtransport er af stor betydning for den globale klimapåvirkning.

Også driftsøkonomisk er der indlysende fordele ved at udvikle stadigt mere miljøvenlige skibe, skibskomponenter og produktionsmetoder. Det siger sig selv, at jo billigere det er at transportere varer til søs, jo mere vil vi rent faktisk være i stand til at gøre det – og dermed flytte så meget af transporten som muligt til havet. Ikke mindst i krisetider, som den vi befinder os midt i, er det essentielt at skære ned på driftsomkostningerne, og det er derfor vigtigt ikke at gå i hi under krisen, når det gælder forskning, udvikling og innovation. Tværtimod bør man øge fokus på disse områder – ikke mindst fra politisk hold. Netop dette budskab står Danske Maritime, Danmarks Rederiforening og CO-industri sammen om, og ved onsdagens store maritime konference på Christiansborg Nye udfordringer i det Blå Danmark blev blandt andet på behovet for et øget fokus på maritim forskning, udvikling og innovation debatteret. Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen fremhævede da også i sit oplæg maritim forskning som et yderst vigtigt fokusområde, og et politisk panel bestående af Lars Christian Lilleholt (V), Claus Hansen (S) og Peter Skaarup (DF) lagde vægt på, at forskning, udvikling og innovation var områder, der fortjente særlig opmærksomhed.

Det Blå Danmark gør allerede meget for inden for forskning, udvikling og innovation, blandt andet via Green Ship of the Future, som er en privat paraply af forskningsprojekter, der med ambitiøse mål sigter efter at gøre Det Blå Danmark endnu mere grønt, end det i forvejen er. I det hele taget skorter det ikke på velvilje inden for branchen, men til gengæld halter det noget med tilførsel af offentlige midler til forskning, udvikling og innovation. Vi bliver nødt til at indse, at Danmark må satse stort på netop disse områder, hvis vi fortsat skal være i front inden for det maritime og inden for klimaansvar. Når det er sagt, er det vigtigt at tilføje, at der ikke blot må fokuseres på løsninger, der kan gøre nye skibe så energivenlige som muligt. Man må også må tage den eksisterende flåde i betragtning, hvis man skal se en forskel på kortere sigt. Vi skal derfor også udvikle metoder til at gøre den eksisterende flåde endnu mere miljøvenlig. Noget mange maritime aktører er helt klar over. Eksempelvis kunne Novenco ved konferencen således fortælle om et konkret nyt produkt inden for ventilation, en Triple-A axial flow fan, som kan skære kraftigt ned på energiforbruget, og som tjener sig selv ind over en periode på bare 1-12 måneder for skibsrederen.

Danske Maritime håber, at Det Blå Danmark med konferencen på Christiansborg fik mindet hele det politiske hold om, at de har et ansvar for, at Danmark ikke sakker bagud i forhold til forskning, udvikling og innovation, og Foreningen vil fortsat arbejde for at holde fokus på området.

Præsentationerne fra konferencen kan ses på www.maritimuge.dk, hvor der også findes et link til en lang række billeder fra dagen.

 « Tilbage

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934