• newsbanner24.jpg
  • newsbanner36.jpg
  • newsbanner33.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner41.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner45.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner48.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner16.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner1.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner39.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

50 års jubilæum

VIKING fejrede den 1. februar virksomhedens 50 års jubilæum som en af verdens førende leverandører og serviceudbydere inden for maritimt og offshore sikkerhedsudstyr.
 

Den 1. februar 2010 kunne VIKING Life-Saving Equipment fejre såvel virksomhedens som bestyrelsesformand Tage Sørensens 50-års-jubilæum. Begivenheden blev fejret på virksomhedens kontorer over hele verden samt med en stor reception som på VIKINGs hovedkontor i Esbjerg på selve dagen.

50 år i branchen har forvandlet den virksomhed, der startede som A/S Nordisk Gummibådsfabrik – en lille redningsflådeproducent på havnen i Esbjerg med blot nogle få medarbejdere – til en globalt førende virksomhed i en livsvigtig industri: maritimt og offshore redningsudstyr, der øger sikkerheden til søs.

Virksomhedens internationale udbredelse blev skudt i gang med etableringen af det første udenlandske datterselskab i Rotterdam i 1977. I dag er VIKING med sine 52 salgs- og servicefaciliteter og mere end 270 certificerede servicestationer en global koncern, der kan tilbyde sine kunder det største globale sikkerhedsnetværk.

VIKING er også historien om familien Sørensen – en familie, hvis medlemmer gennem flere generationer har sat deres præg på Esbjerg by og havn. Familiens overhoved, nuværende bestyrelsesformand Tage Sørensen (født i 1915), etablerede det, som i dag er kendt som VIKING Life-Saving Equipment A/S, i 1960. Han voksede op med spejderbevægelsen og dennes idealer om ærlighed, ansvarlighed, pålidelighed og respekt, og disse værdier afspejler virksomheden stadig i dag.

I det nye årtusinde har VIKING oplevet en vækstrate, som er hidtil uset i virksomhedens 50-årige historie. VIKING beskæftiger i dag omkring 1.300 medarbejdere verden over og har en omsætning, der nærmer sig 150 millioner euro, hvilket udgør en tredobling over de sidste ti år.

Direktør Kjeld Amann, som overtog styringen i 2000, udtaler: "At nå den milepæl, som vores jubilæum er, fortæller virkelig noget om vores grundlæggers ideer og værdier, om vores medarbejdere og om, hvor stærkt vores forretningskoncept er. Gennem årene har mere end 2.000 mennesker fra hele verden arbejdet sammen om at gøre denne virksomhed til det, den er i dag. Vi er meget stolte af det, der er udrettet i de forgangne 50 år, og er glade for, at vi fortsat kan tilbyde vores kunder førsteklasses sikkerhedsudstyr og serviceydelser."

"For vores medarbejdere er dagen i dag en rigtig god lejlighed til at stoppe op og påskønne alt det, der er blevet udrettet tidligere," fortsætter han. "Men det er også en tid, hvor vi skal fokusere på fortsat forbedring af vores drift, vores produkter og vores serviceydelser, så vi kan sikre en lang og lys fremtid for VIKING."

Virksomhedens og bestyrelsesformandens jubilæum vil blive fejret i den ånd, der er kendt som 'the VIKING way", med festligheder i alle afdelinger over hele verden, heriblandt en stor fest på hovedkontoret i Danmark og en særudstilling på det internationalt kendte Søfartsmuseum i VIKINGs hjemby.
Kilde: VIKING Life-Saving Equipment

 « Tilbage

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934