• newsbanner9.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner37.jpg
  • newsbanner8.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner1.jpg
  • newsbanner39.jpg
  • newsbanner7.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner14.jpg
  • newsbanner15.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner58.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv
Scrubberen er solgt til Spliethoff og skal monteres om bord på et af rederiets skibe, som hovedsagelig opererer i det nordeuropæiske ECA-område. Scrubberen vil blive koblet på en motor der yder 28 MW.

“For retrofitmarkedet, hvor størrelse og vægt har stor betydning, er det afgørende at være i stand til at levere en single scrubber, som kan håndtere udstødningsgasser fra alle skibets motorer. Andre fordele omfatter lavere energiforbrug, mindre rørsystem og lavere omkostninger til vedligeholdelse”, siger René Diks, som er salgs- og marketingschef for området Exhaust Gas Cleaning hos Alfa Laval.

Det er den første ordre, som Alfa Laval har modtaget på dette multiple indløbssystem. Eftersom skibets motorer har en samlet ydeevne på 28 MW, vil dette være det største såkaldte scrubber-system, der nogensinde er solgt. Det kan derfor blive set som et skridt fremad i forhold til at gøre søfartsindustrien klar til de stamme krav, som vil træde i kraft fra 2015.

“Økonomisk set er det at sejle på marinegasolie med lavt svovlindhold ikke et reelt alternativ for en virksomhed, der fortsat ønsker at være en dominerende aktør i dette markedssegment,” siger Frank Louwers, der er direktør i Spliethoff .

“Allerede i dag er prisforskellen mellem fuelolie og marinegasolie med 0,1 % svovl cirka 300 USD per ton.”

Alfa Laval har allerede et andet system i funktion på DFDS Ficaria Seaways. Dette system behandler de udstødningsgasser, der kommer fra en 21 MW MAN-hovedmotor og er på nuværende tidspunkt den største aktive scrubber på markedet. Til dato har systemet opereret i mere end 4000 driftstimer.

PureSOx, som har en svovlfjernelsesrate på mere end 98 %, er et unikt hybridsystem, der kan fungere i enten salt- eller ferskvand. Muligheden for at indstille systemet til drift i saltvand vil bidrage med betydelige besparelser på forbruget af kaustisk soda og ferskvand. I områder med lav alkalitet vil systemet skifte til ferskvandsindstilling. Ved denne indstilling løber det vand, som bruges til at rense udstødningsgasserne, rundt i et lukket system uden udledninger i miljøet. Alfa Laval-teknologi inden for højhastighedsseparation anvendes til at rense spildevandet, hvilket sikrer overholdelse af kravene til spildvandsudledning.

For at minimere scrubberens energiforbrug bliver vandtilstrømningen automatisk justeret i forhold til motorkraften. Systemet er også designet til at variere vandtilstrømningen afhængigt af svovlmængden i brændstoffet.

“Med PureSOx installeret kan skibsejere fortsat sejle på fuelolie med højt svovlindhold frem for den dyrere marinegasolie med lavt svovlindhold og samtidig imødekomme de stadigt strengere krav fra IMO vedrørende udledning af svovloxid,” siger René Diks fra Alfa Laval.

Alfa Laval er en af verdens førende leverandører af specialiserede produkter og procestekniske løsninger baseret på nøgleteknologierne varmeveksling, separation og væskehåndtering.

Alfa Laval, der er noteret på Nasdaq OMX Nordic, havde i 2010 en omsætning på 24,7 mia. SEK, svarende til ca. 20,5 mia. DKK. Virksomheden har ca. 12.600 ansatte.

I Danmark har Alfa Laval en omsætning på knap 4 mia. DKK og op mod 1.700 ansatte, der beskæftiger sig med innovation, forretningsudvikling, produktion og salg. AlfaLavals danske kunder findes inden for biotek, lægemidler, energi, rensning, levnedsmidler og søfart.

Kilde: www.maritimedanmark.dk og alfalaval.com

« Tilbage

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934