• newsbanner15.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner11.jpg
  • newsbanner57.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner7.jpg
  • newsbanner8.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner50.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner51.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner53.jpg
  • newsbanner39.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv
Otte år med konstant vækst for VIKING Skrevet: onsdag, d. 14. marts 2012 kl. 17:26
Fremgang på offshoremarkedet og en verdensomspændende eksportvækst ligger til grund for endnu et solidt årsregnskab fra VIKING Life-Saving Equipment, som er en ud af flere danske eksportører, der trodser den aktuelle økonomiske krise.

ÅRSREGNSKAB: VIKING Life-Saving Equipment A/S, global producent af sikkerhedsløsninger til marine-, offshore- og brandindustrierne, fortsatte i 2011 sin vækst, hvilket øgede både omsætning og indtjening samt skabte mere end 200 nye arbejdspladser.

Otte år med solid vækst på et marked, der kan være lige så turbulent som de have, virksomhedens produkter er designet til – det er billedet, der tegner sig for den privatejede Esbjerg-virksomhed. En virksomhed, der har udviklet sig fra at være en beskeden redningsflådeproducent til i dag at være den førende globale leverandør af løsninger inden for maritime og offshorerelaterede sikkerhedsprodukter og serviceydelser.

Trods vanskelige markedsvilkår lykkedes det VIKING at opnå en rekordomsætning på 1,442 milliarder kroner, svarende til en stigning på omkring 14 % i forhold til 2010. Resultatet af primær drift blev 120,6 millioner, en stigning på 23 % i forhold til 2010. Det gennemsnitlige antal ansatte steg fra 1.397 i 2010 til 1.557 i regnskabsåret 2011, med 1.646 ansatte ved årets afslutning.

Markedet var i 2011 præget af stigende konkurrence blandt andet med konsolidering i branchen til følge. Markederne var desuden påvirket af den europæiske gældskrise. Presset var særlig stort på de sydeuropæiske markeder, som traditionelt set hører til den maritime industris højborge. Der kunne også mærkes et fald i antallet af nybygninger, som dog blev modvirket af en stigning i det samlede antal fartøjer i drift og en stabil efterspørgsel efter udskiftning og service – som begge hører til VIKINGs spidskompetencer.

Administrerende direktør Henrik Uhd Christensen forklarer: "Med VIKINGs kontrollerede diversificering inden for sikkerhed har vi kunnet tilpasse os efter de skiftende markedsforhold. Det er vores kombination af et stærkt produktprogram, et omfattende netværk og fleksible løsninger, som vores konkurrenter har svært ved at matche."

Med udgangspunkt i at være tæt på kunderne stræber virksomheden efter øget globalisering ved at udvide sit netværk inden for alle aspekter af sine aktiviteter. I 2011 blev der f.eks. etableret nye faciliteter i Port Klang i Malaysia, Kaohsiung i Taiwan, Cairo, Port Suez og Alexandria i Egypten, Mersin i Tyrkiet, Split i Kroatien, Brest i Frankrig, Santos i Brasilien samt Colón i Panama. Ud over at udvide sit netværk har VIKING udviklet en række unikke produkter og serviceydelser, som højner sikkerhedsstandarderne på især offshoremarkedet.

VIKINGs langsigtede serviceaftaler – de såkaldte Shipowner Agreements – har tegnet sig for en stor del af væksten i virksomhedens serviceindtægter i de senere år.

”Med de svingende konjunkturer, vi har i dag, er vores kunder særdeles interesserede i at indgå serviceaftaler, der hjælper dem med at forudsige, hvad de skal betale for at få serviceret deres sikkerhedsudstyr langt ud i fremtiden. Udviklingen i disse aftaler i 2012 vil understøtte den succes, vi har haft med vores Shipowner Agreements frem til i dag. VIKINGs kernekompetence og 50 års erfaring inden for sikkerhed kombineret med vores unikke netværk gør os ganske enkelt til en stærkere global partner,” siger VIKINGs administrerende direktør, Henrik Uhd Christensen.

For at kunne klare så hurtig og konstant en vækst er det nødvendigt med løbende tilpasning af virksomhedens infrastruktur – samtidigt med, at der holdes fast i den mission og de værdier, som har gjort VIKING til det, virksomheden er i dag. I 2010 styrkede VIKING sin interne organisation, idet virksomheden opdelte sit globale salg og service i seks regioner og flyttede flere af sine produktionssteder. Virksomheden foretog desuden et vigtigt strategisk opkøb af den tidligere konkurrent HYGRAPHA Safety at Sea GmbH & Co. Ifølge virksomhedens ledelse har omstruktureringen i 2010 spillet en betydelig rolle for det opnåede resultat i 2011.

Selv om de nuværende markedsvilkår med rimelighed kan forventes at medføre et fald i det forudsete resultat for 2012, har VIKING fortsat positive forventninger – med en vækst, der fremmes af en positiv udvikling især i BRIK-landene, godt hjulpet på vej af yderligere globalisering og et stærkt produktsortiment i den betydningsfulde offshoresektor.

Læs mere her på VIKINGs hjemmeside.

 « Tilbage

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934