• newsbanner16.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner46.jpg
  • newsbanner60.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner39.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner5.jpg
  • newsbanner15.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner57.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner28.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv
Et nyt forskningsskib, som kommer til at koste i alt 40 millioner kroner, skal bygges af Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri.

Forskningsskibet vil være færdigt den 17. februar 2014. ”Klokken 20.17”, som værftsdirektør Hans Peter Kristensen grinende bemærkede, da kontraktpapirerne blev signeret.

”Det er en god og stor dag for den maritime forskning på Aarhus Universitet og i Danmark. Med dette skib får Universitetet nye muligheder for at drive havforskning”, sagde rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, da kontrakten om Aarhus Universitets nye forskningsskib blev underskrevet den 27. juni.

”Havforskning kan ikke alene laves teoretisk ved skrivebordene eller på kortere togter. Det nye skib giver bedre mulighed for at forstå miljøerne i havene, og derfor er vi meget glade for, at Aarhus Universitet får mulighed for at forbedre forskningen i hele Danmark”, sagde Lauritz B. Holm-Nielsen.
Skibet bliver det første danske forskningsskib, der bygges i 40 år, og det kommer ikke kun Aarhus-forskere til gode. Alle danske universiteter får nemlig mulighed for at leje skibet til forskningsekspeditioner.

”Aarhus Universitet lejer det nuværende forskningsskib Tyra. Det har efterhånden 20 år på bagen og kan kun bruges til endagsekspeditioner. Det sætter selvfølgelig en helt naturlig grænse for, hvor langt ud af Aarhusbugten man kan komme”, fortæller Tyras kaptajn Torben Vang, der også har været dybt involveret i processen med at planlægge, hvordan det nye forskningsskib kan gøre den maritime forskning endnu bedre.

”Det nye forskningsskib får så at sige det samme som Tyra allerede har – bare større, nyere og bedre. Den store forskel er, at det nye skib kan være af sted med forskere og studerende flere dage ad gangen og dermed sejle i nogle områder, hvor det nuværende skib ikke har adgang. Samtidig betyder den øgede dæksplads og de større kraner blandt andet, at vi kan have mere forskningsudstyr med på togterne”, fortæller Torben Vang.

Torben Vang fortæller, at det nye skib vil styrke forskernes muligheder for at undersøge alt fra havenes tilstand til marsvinenes kommunikation.

”På vores nuværende skib sejler vi med 800 forskere og studerende hvert år og har cirka 150 sejldage om året. Når hver sejlads kræver en dag eller to til forberedelse, betyder det, at vi udnytter Tyra 110 procent. Det viser, at der er et stort behov for maritim forskning, og med et større og nyere skib er jeg sikker på, at vi kan skabe gode rammer for endnu flere forskningsprojekter”, siger han.

Skibet bliver cirka 28 meter langt og har plads til 12 personer på togter af op til syv døgns varighed.Det nye forskningsskib vil blive sejlet af en besætning på to personer på dagstogter og fire på togter ud over 14 timers varighed.

Skibet kan bruge forskningsudstyr såsom CTD, seismisk udstyr, sedimentkernebor og undervandsrobotter på op til 800 meters dybde og trawl på op til 200 meters dybde.

Skibet bliver udstyret med blandt andet kran og skydebom. Der er desuden plads til to 20-fods udstyrs- og laboratoriecontainere på dækket.

Kilde: Aarhus Universitet og www.maritimedanmark.dk

 « Tilbage

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934