• newsbanner2.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner23.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner14.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner21.jpg
  • newsbanner15.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner1.jpg
  • newsbanner24.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet:

Efter nogle år på havet mærker mange maskinmestre og styrmænd, at familien trækker mere end søen. Men overgangen fra havet til kontoret er svær. Søens mænd mangler ofte kompetencer til et spændende arbejde på land. Det skal en ny uddannelse i maritim teknologi på Syddansk Universitet rette op på.

De sejlende har ofte svært ved at harmonere et job på søen med et familieliv. Mange ønsker at gå i land, når for eksempel børnene melder deres ankomst. Men flere af søens folk har svært ved at finde et udfordrende og interessant arbejde på land.

Derfor åbner Syddansk Universitet nu op for en helt ny kandidatuddannelse, cand.tech. i Maritim Teknologi, som ruster maskinmestre, styrmænd og andre maritime professionsbachelorer med helt nye kompetencer. Uddannelsen skal ruste dem til et spændende og udfordrende job på land.

- Man skal bruge to år længere på skolebænken, men til gengæld bliver de næste 30 år meget bedre og mere spændende. Det er en god investering, for med kandidatgraden i hånden står de virkelig godt på jobmarkedet, når de vælger at gå i land, siger lektor Jacob Kronbak fra Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet.

De studerende får på den toårige kandidatuddannelse Maritim Teknologi en helt ny værktøjskasse, som ud over den tekniske viden blandt andet indeholder jura, ledelse, økonomi og miljø. Når det bliver lagt oven i maskinmestres og styrmænds store praktiske og operationelle viden, giver det dem en unik placering på fremtidens maritime jobmarked.

- For eksempel ved maskinmestre meget om motorens forbrug af fuel, og hvad der kommer ud af skorstenen. Men de ved ikke meget om, hvad det betyder for miljøet, at der er blevet sat grænser for svovlindholdet i Nordsøen og Østersøen, indskyder Jacob Kronbak.

Med den nye uddannelse i hånden vil maskinmestrene kunne lave komplicerede analyser. De vil kunne beregne, om det kan betale sig for virksomheden at sejle på brændstof med lavt svovlindhold, eller om det vil give mere mening at investere i en røgrensningsteknologi for at overholde miljøkravene.

Branchen har netop efterspurgt maritime professionsbachelorers værdifulde viden kombineret med en analytisk tilgang til problemerne. Det er en branche med stor international konkurrence, og alle parter er enige om, at hvis Danmark skal bevare en plads i førerfeltet som søfartsnation, så er nøglen uddannelse.

- Branchen har efterspurgt denne uddannelse, fordi den kan se, at mange maskinmestre og styrmænd efter nogle år på havet ønsker at gå i land. Uddannelsen i maritim teknologi er derfor målrettet til at give dem de kompetencer, som branchen efterspørger, siger Jacob Kronbak.

For mere information kontakt:
Lektor Jacob Kronbak fra Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet; Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , 6550 1533, eller lektor Marie Lützen; Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , 2132 1864.
Se mere om uddannelsen her: www.sdu.dk/mtek.

 « Flere nyheder

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934