• newsbanner50.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner52.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner41.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner48.jpg
  • newsbanner29.jpg
  • newsbanner45.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner26.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner36.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Pressemeddelelse fra VIKING Life-Saving Equipment:

VIKING etablerer europæisk produktion i Bulgarien

I 12 år har VIKING Life-Saving Equipment A/S fremstillet en stigende del af sine sikkerhedsprodukter i Thailands største havneby, Laem Chabang, hvor koncernen aktuelt beskæftiger ca. 700 medarbejdere. Nu suppleres VIKING's produktion i udlandet med en fabrik i Bulgarien, som lige er blevet officielt indviet med deltagelse af bl.a. repræsentanter fra VIKING's direktion og bestyrelse, inklusiv Annette B. Kristensen, der er datter af VIKING's grundlægger Tage Sørensen.

De første 80 medarbejdere til den nye produktion i Bulgariens næststørste by, Plovdiv, 150 km sydøst for hovedstaden Sofia er allerede ansat, og VIKING forbereder nu næste runde af ansættelser. Inden udgangen af 2015 forventes fabrikken at beskæftige 150 medarbejdere.
- Produktionen i Thailand har været en stor succes for VIKING, og vi har længe overvejet at supplere den med en fabrik tættere på det europæiske marked, både af hensyn til forsyningssikkerheden og for at kunne betjene vore europæiske kunder endnu bedre. Hovedparten af produkterne fra Thailand er seks-otte uger undervejs med skib. Fra Bulgarien kan vi nå kunder på hele det europæiske marked på en til to uger med lastbil, siger teknisk direktør Allan Østergaard.

Produktion af standardflåder
Produktionen i Plovdiv foregår i store lejede industribygninger, og den består af VIKING's standardprogram af redningsflåder til blandt andet passager-, offshore-, tranport-, fiskeri- og fritidsmarkederne. Disse produceres i forvejen i Thailand, hvorfra dele af produktionen overflyttes.
De nye timelønnede og administrative medarbejdere i Plovdiv oplæres af kolleger både fra Laem Chabang og Esbjerg, og samarbejdet foregår i en atmosfære af udpræget team spirit.
- Vi har vurderet en række potentielle produktionslande i Asien og Østeuropa og har konkluderet, at Østeuropa er mest interessant, fordi en væsentlig del af vores marked fortsat ligger i Europa. En række lande er blevet screenet ud fra parametre som industrikultur, tilgængelighed til arbejdskraft og lønniveau siger Allan Østergaard.
Europæisk fabrik med en række fordele
VIKING får i forvejen udført lønarbejde hos underleverandører i Bulgarien og har et godt kendskab til landet. Den nye produktion i Plovdiv bliver et vigtigt aktiv i den internationale strategi om at være tættere på kunderne.
Varerne vil blive leveret enten direkte fra fabrikken eller fra det europæiske centrallager ved VIKING's hovedsæde i Esbjerg. VIKING Life-Saving Equipment havde i 2013 en omsætning på 1,6 mia. kr. og opnåede et resultat før skat på 141 mio. kr.

For yderligere informationer
Teknisk direktør, Executive Vice President Allan Østergaard
Tlf. 76 11 81 00, e-mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , www.VIKING-life.com

Fakta om VIKING
VIKING blev grundlagt i 1960 og er i dag globalt markedsledende inden for marinesikkerhed. VIKING er stadig privatejet med koncernhovedkontor i Esbjerg og produktion i Danmark, Norge, Bulgarien og Thailand.
VIKING leverer og servicerer sikkerheds-, rednings- og brandbekæmpelsesudstyr til passager- og fragtskibe, offshore-installationer, fiskefartøjer, forsvaret, brandvæsenet og fritidssejlere. Virksomheden tilbyder et stort udvalg af produktpakker og systemer, der leveres skræddersyet eller som standardprodukter og certificeret efter de seneste krav fra blandt andet IMO, SOLAS, EU og USCG.
Produktprogrammet omfatter chute- og sliskebaserede evakueringssystemer til marine- og offshoreindustrien, redningsflåder, redningsveste, redningsdragter, branddragter, arbejdsdragter, pilotdragter, transportdragter, MOB-både og andet redningsudstyr. VIKING's skræddersyede Shipowner Agreements tilbyder rederierne at varetage alle aspekter inden for sikkerhedsudstyr og servicering til aftalte, gennemskuelige priser.
Det tætte VIKING-netværk med 2000 ansatte, 70 kontorer, agenter, 270 certificerede servicestationer og lagerpunkter verden over gør VIKING til en global udbyder med tilstedeværelse på alle betydende markeder.

 « Flere nyheder

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934