• newsbanner18.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner51.jpg
  • newsbanner7.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner11.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner26.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner45.jpg
  • newsbanner48.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner41.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Rederiet Ruth A/S har bestilt en ny 87,80 m kombineret snurper/trawler hos Karstensens Skibsværft A/S.

Fartøjet bliver en topmoderne pelagisk snurper/trawler, med alt indenfor det nyeste af maskineri, udstyr og udrustningen. Projektet i sin helhed er blevet til i et meget nært og intenst samarbejde mellem rederi og værft. Rederiet og værftets rådgivere og bankforbindelser har også bidraget gunstigt til en effektiv beslutningsproces.

Efter rederiets og værftets bedste overbevisning bliver der tale om verdens første pelagiske trawler udrustet for fiskeri med 2-trawl ! Følgelig bliver fartøjet udrustet med 3 trawlwincher, 4 nettromler samt 2 fiske pumpepositioner på hækken (SB hhv BB). Designet af hele dette arrangement er udført i meget nært samarbejde mellem værft og rederi.

Rederiet Ruth blev etableret i 1988 af Gullak Madsen og 2 partnere, med køb af Arica I (ex Marie Polaris), som efterfølgende blev omdøbt til Ruth. I 1990 fulgte Ruth (2), som blev indkøbt fra Færøerne og ombygget. I 1998 overtog rederiet Ordinat fra et norsk rederi, og omdøbte dette fartøj til Ruth (3). Nuværende Ruth (4) blev overtaget i 2005, pudsigt nok også fra Ordinat-rederiet i en byttehandel. Ole Nattestad og Mikkjal Godtfred skal fortsat sejle som skippere på det nye fartøj.

Rederiet driver med kombineret trawl- og notfiskeri, hvor trawlfiskeriet primært foregår efter industri-arter såsom tobis og brisling. Det øvrige fiskeri efter primært sild og makrel drives med not. Det nye fartøj skal drives efter samme principper.

Rederiet udtrykker tilfredshed over at være kommet i mål med denne aftale med Karstensens Skibsværft, og glæder sig til at komme i gang med byggeriet. Rederi og Værft har igennem mange år arbejdet godt sammen, og det samlede koncept, er af Rederiet, vurderet som både økonomisk og ikke mindst teknisk særdeles attraktivt. Ligeledes har det været Rederiet magtpåliggende at have fuld indflydelse i hele designfasen, således projektet vil blive skræddersyet nøjagtig til de ønsker og krav, som rederiet har.

Karstensens Skibsværft glæder sig over den tillid Rederiet har udvist. I lighed med de øvrige pelagiske fartøjer som Værftet har under bygning til redere i Norge og Danmark, er også nye Ruth af eget design.

Karstensens Skibsværft har gennem de seneste 2 år leveret 9 pelagiske fiskefartøjer ( Gollenes, Paula, Leinebjørn, Havsnurp, Cattleya, Rogne, Asbjørn Selsbane og Herøyhav) og har, med nye Ruth, yderligere 5 i ordrebogen for levering i løbet af de kommende godt og vel 2 år. Værftet må derfor betegnes som absolut førende på dette område.

Design, indretning og arrangementer er blevet til i et meget nært samarbejde mellem Rederi og Værft. Rederiet har været optaget af innovative løsninger, og der har været lagt speciel megen vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen.

Nye Ruth bliver således en topmoderne snurper/trawler, med alt indenfor det nyeste af maskineri, udstyr og udrustningen. Specifikationsniveauet er sat meget højt, bla med 2 sidepropellere agter, nedsænkbar kombi-thruster i forskibet, størst mulige køleanlæg etc.

Med hensyn til valg af leverandører og komponenter, har der ligeledes været fokus fra Rederiets side på kvalitet, innovation og driftsikkerhed. I den forbindelse bliver der tale om et ikke uvæsentligt bidrag fra lokale, danske leverandører såsom MAN, Østergaard (Cummins), Johnson Controls og Iras.

Hovedmotoren vil blive en MAN 8L32/44 CR på 4800 kW. Dette er for øvrigt den første MAN hovedmotor med common-rail brændstofindsprøjtning bestilt til den danske fiskeflåde. Propelleren på 4400 mm skal køre med blot 120 rpm ved fuld effekt / 60 Hz på akselgeneratoren. Dette anlæg vil sikre fartøjet optimalt bollard pull (til blåhvilling / kolmule-fiskeri) og samtidig gode fri sejlads egenskaber.

I tillæg til hovedmotoreffekten, vil det være muligt at booste yderligere 2000 kW på propelleren. Endvidere er fartøjet udrustet med en nedsænkbar thruster, som vil give fuld fleksibilitet og back-up. Hjælpemaskineri skal leveres af Østergaard og vil være af type Cummins, bestående af 3 x 1000 og 1 x 500 kWe.
 
Nye RUTH skal leveres i Marts 2016. Prisen er omkring 250 m. DKK.

Yderligere oplysninger findes på Karstensens Skibsværfts hjemmeside her.

 « Flere nyheder

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934