• newsbanner19.jpg
  • newsbanner33.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner39.jpg
  • newsbanner23.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner1.jpg
  • newsbanner15.jpg
  • newsbanner16.jpg
  • newsbanner51.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner48.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner57.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

VIKING Life-Saving Equipment A/S skriver i en pressemeddelelse i dag, at virksomheden for 10. år i træk har opnået vækst i både omsætning og indtjening på et globalt marked præget af færre nye passager- og fragtskibe, vigende valutakurser på vigtige markeder og prispres.

Renset for fald i kurserne på US-dollar, dollarrelaterede valutaer og europæiske valutaer uden for euro-samarbejdet steg omsætningen i 2013 med 6,0 procent til 1,612 mia. kr. Resultatet før skat voksede med over 20 procent til det hidtil højeste niveau, 141,2 mio. kr.

- Vores indtjening er nu på et niveau, hvor det skal ligge for en sund produktionsvirksomhed. I 2013 havde VIKING en moderat vækst i omsætningen, og den øgede indtjening skyldes i høj grad interne forbedringer. Vi har været i stand til at reducere omkostningerne inden for administration, logistik og produktion, samtidig med at vi har styrket vores kundeservice, siger adm. direktør Henrik Uhd Christensen.

Langsigtet strategi i trægt marked

Som en af verdens førende leverandører af maritimt sikkerhedsudstyr er VIKING knyttet til nybygningsmarkedet for passager- og fragtskibe, som i de senere år har været i nedgang. Især de sydeuropæiske lande, der er udgangspunkter for færgetrafik i middelhavsområdet, er fortsat hårdt ramt. Desuden har de lavere økonomiske vækstrater på flere store markeder betydelig indflydelse på den globale varetransport, hvilket går ud over kontraheringen af nye fragtskibe.

- Vi har været i stand til at klare os igennem de senere års afmatning i verdensøkonomien, fordi VIKINGs ejere tænker langsigtet i at udbygge vores globale markedsposition ved at fokusere på vækst og ved at være til stede, hvor kunderne er. Vi har i kriseårene videreudviklet et konkurrencedygtigt produktprogram suppleret med koncepter og serviceydelser tilpasset kundernes behov, siger Henrik Uhd Christensen.

VIKING CEO Henrik Uhd Christensen web

Offshore-området i fortsat vækst

Henrik Uhd Christensen hentyder blandt andet til konceptet VIKING Shipowner Agreement, hvor VIKING tilbyder rederier at varetage alle aspekter inden for sikkerhedsudstyr og servicering til aftalte, gennemskuelige priser. Konceptet, der imødekommer skibsredernes behov for fleksibilitet i økonomisk vanskelige tider, har opnået stor udbredelse på markedet siden lanceringen for fire år siden.

VIKING har desuden været i stand til at kompensere for trægheden på især passagerskibsmarkedet ved at vokse inden for andre segmenter. Det gælder særligt offshore-området, hvor vækstraterne båret af en oliepris på et fortsat pænt niveau ligger over de øvrige segmenter.

VIKING nyder godt af, at jagten på nye olie- og gasforekomster i stigende omfang foregår på større afstand af kysterne, og at behovet for kvalitetssikkerhedsudstyr følgeligt vokser.  

2014 endnu et udfordrende år

Trods fortsat krævende markedsvilkår forventer VIKING også i 2014 vækst i både omsætning og indtjening.

- Vi befinder os i endnu et udfordrende år, idet vi hverken forudser væsentlige forbedringer i nybygningsmarkedet eller kraftig vækst inden for andre områder. Vi forventer, at passager- og fragtmarkedet vil ændre sig marginalt til det bedre, og at offshore-markedet fortsat vil være på et pænt niveau. Inden for disse, næsten uændrede rammebetingelser, vil vi fortsætte med at være offensive med produkter og ydelser tilpasset de enkelte kundegruppers behov, siger Henrik Uhd Christensen. 

Den pæne indtjening kombineret med en forsigtig udbyttepolitik bidrager til yderligere konsolidering af virksomheden. VIKINGs egenkapital udgjorde ved udgangen af regnskabsåret 617,2 mio. kr.

 


NØGLETAL
VIKING Life-Saving Equipment A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MIO. DKK    

     2013

        2012

     2011

       2010

         2009

 

 

Nettoomsætning

1.612

1.584

1.442

1.259

       1.136

 

 

Resultat af primær drift

158

126

121

98

92

 

 

Resultat før skat

141

115

102

83

78

 

 

Resultat efter skat

108

79

71

62

59

 

 

Aktiver

1.332

1.319

1.105

940

823

 

 

Egenkapital

617

559

493

445

377

 

 

Gennemsnitligt antal ansatte

1.766

1.694

1.557

1.397

1.237

 

 

 

 

 

 

 

 

 


For yderligere oplysninger om VIKING Life-Saving Equipmet: www.VIKING-life.com

 « Flere nyheder

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934