• newsbanner18.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner23.jpg
  • newsbanner26.jpg
  • newsbanner45.jpg
  • newsbanner51.jpg
  • newsbanner15.jpg
  • newsbanner33.jpg
  • newsbanner37.jpg
  • newsbanner7.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner14.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner46.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Pressemeddelelse fra VIKING Life-Saving Equipment A/S:

VIKING bygger nyt europæisk centrallager i Esbjerg

VIKING Life-Saving Equipment A/S samler leverancer af et stort antal sikkerhedsprodukter til kunder i Europa i et nybygget europæisk distributionscenter ved hovedsædet i Esbjerg.

Hidtil har varer til slutkunderne hovedsageligt været leveret gennem VIKING's datterselskaber i de enkelte lande. I fremtiden vil sortimentet blive samlet i Danmark, hvorfra værfter og redere vil kunne serviceres hurtigere og mere effektivt.

- Evnen til at levere hurtigt, præcist og i høj kvalitet – i hele forsyningskæden – er essentiel for at begå sig i konkurrencen. Det opnår vi i fremtiden ved at have centrallagre i Esbjerg og i Thailand, siger teknisk direktør Allan Østergaard og fortsætter: Det giver nogle klare stordriftsfordele at samle aktiviteterne på denne måde. Begge lokationer kan tilbyde et bredere og mere velassorteret sortiment, hvilket resulterer i en hurtig og effektiv samlet distribution direkte ud til kunderne.

Danske arbejdspladser fastholdes

Det nye distributionscenter i Esbjerg bliver 20 meter højt og får en lagerkapacitet på 675 m3. Det vil komme til at rumme varer med stor omsætning såsom beskyttelsesdragter, branddragter og redningsveste samt komponenter og reservedele til flåder.

- Vi kommer til at håndtere dobbelt så mange varer som hidtil i Esbjerg. At vi investerer og udvider i et land med høje omkostninger kan kun lade sig gøre ved at bygge et moderne højlager med høj automatiseringsgrad. 40 procent af alle vores varer vil i fremtiden blive opbevaret i lagerautomater mod hidtil 2,5 procent. 70 procent af varerne vil blive plukket fra automatlageret mod hidtil 10 procent. Det er klart, at en sådan omlægning kræver nye kompetencer, men ved hjælp af teknologien samt opkvalificerende uddannelse af medarbejdere er vi i stand til at fastholde arbejdspladser i Danmark, siger Allan Østergaard.

Også arbejdsmiljømæssigt repræsenterer projektet et stort spring. Det nye distributionscenter vil involvere alle nuværende lager- og logistikmedarbejdere, og de vil komme til at arbejde i rammer med færre skridt, mindre løftearbejde og et lavt støjniveau.

VIKING's nye vartegn

Udfordringen med at integrere det nye højlager i en æstetisk helhed med VIKING's øvrige bygninger ved Sædding Ringvej er lagt i hænderne på Krogh Arkitekter, Esbjerg.

- Det er en spændende og atypisk opgave at designe en 20 meter høj bygning og skabe en sammenhæng med de eksisterende lager- og produktionsbygninger, som maksimalt er otte meter høje. Det skal ikke blot være et højlager, men også en pylon, der er med til at markere VIKING udadtil, og det har betydning for materialer, farveoplæg, udsmykning og skiltning, siger arkitekt Michael Krogh.

Byggeriet vil blive udført af en anden lokal virksomhed, Nem Byg A/S, i hovedentreprise og vil være klar til brug i november 2014.

VIKING Life-Saving Equipment havde i 2013 en omsætning på 1,6 mia. kr. og opnåede et resultat før skat på 141 mio. kr.          

 « Flere nyheder

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934