• newsbanner10.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner41.jpg
  • newsbanner5.jpg
  • newsbanner53.jpg
  • newsbanner7.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner21.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner26.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner15.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Klyngeprojekt har givet den maritime sektor kompetenceløft

Danmarks maritime sektor er stor og stærk – og det skal den blive ved med at være. Det har været udgangspunktet for projekt Danmarks Maritime Klynge (DKMK), som har udviklet målrettet, maritim uddannelse, opkvalificering og innovationssamarbejde for virksomheder, studerende og ansatte i sektoren.

DKMK, som er finansieret med millioner fra EU’s Socialfond og Region Hovedstaden, har de seneste tre år udviklet 33 nye uddannelsesforløb for studerende og 53 efteruddannelsesforløb til ansatte i sektoren. Derudover har over 100 små og mellemstore virksomheder gjort brug af projektets tilbud om at indgå samarbejder med studerende eller nyuddannede kandidater. 

”Danmark har en velfunderet maritim sektor, men sammenlignet med andre brancher, har der været et mismatch mellem de muligheder, der har været for uddannelse og opkvalificering og så efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Det er det, vi har arbejdet målrettet på at forbedre. Både gennem nye uddannelsestilbud og ved at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne”, forklarer projektleder Henriette Dybkær, DKMK. 

De konkrete fag, kurser og innovationsprojekter er udviklet i et partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner, brancheforeninger og virksomheder med fingeren på pulsen. Det har kunnet mærkes hos både studerende og professionelle. 82 procent af de studerende er enten meget tilfredse eller tilfredse med uddannelsesforløbene. 

Danske Maritime: Rammer behovet 
Danske Maritime har været en vigtig partner i projektet. Ifølge adm. direktør Jenny N. Braat, har det været indsatsen værd:

”For os har det været vigtig at få kortlagt kompetencebehovet i vores medlemsvirksomheder. Både nu og i fremtiden. På den måde har vi bidraget til, at projektet har haft optimale betingelser for at udvikle de tilbud, der skal til, hvis virksomhederne skal klare sig i den internationale konkurrence. Det synes, jeg er lykkedes, så vi i dag har bedre tilbud til både studerende og nuværende medarbejdere i vores virksomheder. Men vi skal fortsat arbejde for både at få flere unge ind på de relevante maritime uddannelser og at øge kvaliteten af uddannelserne”.

Et andet fokusområde har været at udvikle udstyrsproducenternes innovationsevne og mulighed for internationalisering. 

”Den maritime sektor beskæftiger godt 100.000 mennesker i Danmark og står for ca. en fjerdedel af Danmarks eksport, så det er helt afgørende, at vi udvikler os, så vi kan fastholde vores konkurrenceevne. Set i det lys er det positivt, at vi blandt andet har fået gang i de små og mellemstore virksomheders brug af højtuddannede, og at vi har fået etableret en række nye innovationssamarbejder i branchen”, forklarer Jenny N. Braat. 

Uddannelsestilbud består
Danmarks Maritime Klynge slutter som projekt ved udgangen af 2014, men en lang række af de aktiviteter og uddannelsestilbud, der er blevet udviklet i projektet, lever videre hos projektpartnerne.

”Vi kan se, at mange af de uddannelsestilbud, som vi har fået sat i søen er meget efterspurgte, og at interessen løbende er blevet større og større. Det betyder også, at det er attraktivt for uddannelsesinstitutioner at fortsætte med at udbyde fag, som er målrettet det maritime område – og at der på blandt andet Københavns Universitet - Jura, Maritime DTU og CBS Maritime har udviklet sig et bæredygtigt maritimt uddannelsesmiljø, som vil komme både studerende og virksomheder til gavn fremadrettet”, forklarer Henriette Dybkær

Vil have håndværkerne med
Parterne bag projektet er ikke færdige med at arbejde for godt samarbejde og veluddannet arbejdskraft til den maritime sektor. Derfor er de gået sammen om en ny projektansøgning til Vækstforum Hovedstaden og EU’s Socialfond – til projektet Fremtidens Maritime Håndværker.

”Der er ingen tvivl om, at vi vil se en stigende efterspørgsel efter især elektrikere, industriteknikere, smede og andre faggrupper, der uddannes på erhvervsskolerne. Derfor vil vi gerne være med til at løfte de erhvervsuddannelser, der retter sig særligt mod den maritime sektor, fordi de faggrupper er afgørende for den maritime sektors fortsatte vækst og udvikling”, siger Henriette Dybkær.

 

Fakta:

Resultater:

33 uddannelsesforløb for studerende

53 uddannelsesforløb for ansatte i sektoren

Over 100 små og mellemstore virksomheder har etableret samarbejde med studerende er nyuddannede

11 nye projektkonsortier, der udvikler innovative projektidéer

Finansiering:
Danmarks Maritime Klynge har haft et budget på ca. 27 mio. kr. og er finansieret af EU’s Socialfond med ca. 13,4 mio. kr., Vækstforum Hovedstaden med 5,4 mio. kr. og de deltagende partnere og virksomheder

Projektets partnere:
Copenhagen Business School (CBS), Maritime

CBS Executive

Danske Maritime

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Institut for Transport

Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) (Lead partner)

FORCE Technology

Maskinmesterskolen København

Århus Maskinmesterskole

Københavns Universitet

Det Juridiske Fakultet

Svendborg International Maritime Academy (SIMAK)

Tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934