• newsbanner35.jpg
  • newsbanner57.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner5.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner33.jpg
  • newsbanner11.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner41.jpg
  • newsbanner39.jpg
  • newsbanner8.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner52.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner21.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

 


Kom ud af den blå glaskuppel

Af Jenny N. Braat, adm. direktør, og Thomas S. Knudsen, formand, Danske Maritime

Danmark er blandt verdens stærkeste maritime nationer. Vores maritime industri fylder både i størrelse og teknologi. Industrien har i Danmark 43.000 ansatte, en produktionsværdi på mere end 90 mia. kr. og en bruttoværditilvækst på 33 mia. kr.

Danske Maritime arbejder for et åbent marked, hvor vi på lige vilkår med konkurrenterne kan afsætte vores produkter. De danske maritime virksomheder er uden tvivl blandt de bedste i verden, og de har konkurrencedygtige priser. At have lige konkurrencevilkår er dog en forudsætning for, at de maritime virksomheder kan overleve. Konkurrencen er intens, og markedet er presset. Nye aktører melder sig på banen, og de lave oliepriser medfører trange økonomiske kår.

Desværre er den globale konkurrence ikke lige for alle, for det danske system lever i en glaskuppel. Her i landet vil vi ikke anerkende virksomhedernes behov for, at rammebetingelserne er de samme som hos konkurrenterne i andre lande. Logikken er ellers klokkeklar; hvis virksomheder har meget højere omkostninger i hjemlandet, bliver de presset til at reducere omkostningerne for at forblive konkurrencedygtige. Det kan i et vist omfang være sundt, men på et tidspunkt vil virksomhederne være tvunget til at spare på udviklingsomkostninger eller flytte virksomheden ud af landet.

Desværre er det ikke kun omkostningerne i Danmark, som generelt er højere end i verden omkring os. Vi giver heller ikke virksomhederne samme vilkår som deres konkurrenter i udlandet. Eksemplerne er mange:

  • Andre lande, der ligesom Danmark lever af at eksportere, sikrer gode konkurrencedygtige finansieringsvilkår til deres eksporterhverv. Ved ikke at sikre ordentlige finansieringsvilkår for virksomhederne, mister eksportvirksomhederne konkurrenceevne og taber ordrer og indtægter til Danmark.
  • Når andre europæiske lande laver offentlige udbud, vælger man nationalt enten direkte eller gennem kravspecifikationer, som udelukker andre landes industrier.
  • Skatter og afgifter er fortsat på et alt for højt niveau og er en tikkende bombe under Danmarks velfærd. Vi risikerer at miste de virksomheder, som fremover skal finansiere velfærden, hvis ikke de har rimelige rammebetingelser at arbejde under.

Danmark er globalt blandt de førende lande inden for ny maritim teknologi. Vi leverer og udvikler omkring
ti procent af det maritime udstyr til skibe, som sejler rundt på verdenshavene. Men konkurrencen er intens.

Industrien har brug for, at Folketinget og den siddende regering vil medvirke til, blandt andet gennem det
annoncerede vækstarbejde for Det Blå Danmark, at gribe den vækst, som med stor sandsynlighed vil komme i de kommende år – ikke mindst, når den aktuelle krise er overstået.

Det er ingen selvfølgelighed, at fremtidens vækst går til den danske maritime industri, men vi kan få en god del af den, hvis vi har de rette rammebetingelser.

Denne leder er også bragt på ShippingWatch
http://shippingwatch.dk/Mennesker/Meninger/article8598387.ece

« Flere nyheder eller tilbage til nyhedsbrev

 

 

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934