• newsbanner43.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner11.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner15.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner45.jpg
  • newsbanner29.jpg
  • newsbanner60.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner46.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner35.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Leder: Regeringen vil styrke Danmark som produktionsland, men sender samtidig værftsjob ud af landet

Af Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime


Regeringen nedsatte for ca. seks måneder siden et produktionspanel, som skulle komme med anbefalinger til regeringen for at styrke Danmark som produktionsland. Det har Foreningen sympati for. Den maritime industri er en af de brancher i Danmark, som har en omfattende produktion her til lands. Mange af de anbefalinger, som panelet kom med, vil bidrage til at styrke industrien, herunder de maritime industrivirksomheder. Anbefalingerne var opdelt i tre hovedområder:

  • Det skal være attraktivt at investere i Danmark
  • Vi skal have udvikling og konkurrencedygtig produktion
  • Vi skal have dygtige medarbejdere.


De tre anbefalinger er nu fulgt op af konkrete råd i form af en rapport 'Gode job'.

Panelet hæftede sig ved, at finansieringsordninger skal give en konkurrencedygtig finansiering. Det er bestemt noget, de maritime erhverv har behov for, og som også blev fremhævet i forbindelse med søsætningen af Danske Maritimes finansieringsportal den 12. maj 2015.

Produktionspanelets rapport understreger vigtigheden af at have produktion i Danmark. I dag udgør den samlede danske produktion kun 14 procent af den totale økonomi, men alligevel repræsenterer produktionsindustrien over 50 procent af den private sektors produktivitetsvækst, forskning og udvikling samt eksport.

Når betydningen af produktionserhvervene i Danmark er livsvigtig, kan man undre sig over, at forsvarsministeren ikke vælger at holde vedligeholdelse og reparation af søværnets skibe i landet ved at benytte paragraf 346 i forbindelse med søværnets aktuelle udbud. Læs mere andetsteds i nyhedsbrevet

Det er en politisk afgørelse, som forsvarsministeren kan træffe, fordi søværnets opgaver er af strategisk betydning for Danmark. Det vil være kritisk for søværnet, hvis man fremadrettet ikke har de rette kompetencer og fleksibilitet til at sikre skibenes drift.

De danske værfter har en multiplikatoreffekt på mere end 5. Det betyder, at der for hver værftsarbejder er tilknyttet fire industrielle medarbejdere fra andre maritime virksomheder. Hvis også andre erhverv indregnes, er seks personer knyttet op på en enkelt værftsarbejder. De danske værfter er ikke alene store arbejdspladser i deres lokalområder. Flere kommuner er dybt afhængige af værfterne, så det er med andre ord en mulig win-win-situation for udkantsdanmark, hvor mange værfter ligger, og forsvaret selv.

Så lad os se en politisk ledelse i Forsvarsministeriet, som anerkender, at det er en politisk og ikke en juridisk afgørelse hos Kammeradvokaten, om Danmark skal have kompetencerne til at håndhæve vores suverænitet og i givet fald kunne forsvare os maritimt også om ti år!

Tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934