• newsbanner5.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner53.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner44.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner57.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner8.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner50.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner1.jpg
  • newsbanner11.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Maritim industri øjner øget eksport til USA

Danske Maritime og flere medlemsvirksomheder var på besøg i USA i midten af november med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen for at drøfte udfordringer og muligheder for øget eksport af maritim teknologi og knowhow.

Eksporten af dansk maritim teknologi har et vækstpotentiale på det amerikanske marked. Det gælder udstyr til både militære og civile skibe, og det gælder knowhow til såvel nybygning som opgraderinger på amerikanske værfter. 

Potentialet til øget eksport er vokset efter de netop vedtagne internationale regler for skibes udledning af svovl i luften og ballastvand i havene. Det er to teknologier, hvor danske maritime virksomheder har satset og derfor har produkter klar.

”Men der er udfordringer i forhold til at afsætte anlæg til at rense skibes røg for svovl og ballastvand til USA,” siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.

De udfordringer blev drøftet på et morgenmøde i Baltimore fredag den 18. november 2016, hvor Danske Maritime var vært, og hvor erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen deltog. Med på USA-besøget og mødet var desuden DESMI Pumping Technology og OMT.

Udfordringer og muligheder var også et centralt emne for flere individuelle møder og samtaler under besøget.

”Vi ønskede med besøget at demonstrere, at dansk teknologi er af høj kvalitet, samt at vi kan bidrage med knowhow, der kan gavne amerikanske værfter og rederier. Samtidig ønskede vi at drøfte de udfordringer, der er for at afsætte anlæg, udstyr og knowhow,” siger Jenny N. Braat.

For ballastvand gælder det særlige, at den amerikanske kystvagt endnu ikke har godkendt anlæg, der følger den ballastvandkonvention, som resten af verden netop har vedtaget at sætte i kraft. Da de danske virksomheder repræsenterer flere teknologier, kan de amerikanske restriktioner risikere at hindre nogle danske virksomheder i at sælge anlæg til skibe, der anløber havne i USA.

For svovl kan det være et problem med Jones Act, der kort sagt tilsiger, at amerikanske skibe skal bygges i USA og indrettes med amerikansk udstyr. Men der er mange spørgsmål, eksempelvis om det vil være muligt for et amerikansk skib at få installeret et dansk røgrenseanlæg på eksempelvis et kinesisk værft? Omfanget af tilladt udenlandsk udstyr, der installeres uden for USA, er begrænset, og der pålægges en betydelig told på sådant udstyr.

Danske Maritime drøftede også muligheder og forhindringer, når det gælder sikkerhedsudstyr til skibe og offshore vind, hvor vi har særlige danske kompetencer.

Tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934