• newsbanner37.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner51.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner41.jpg
  • newsbanner13.jpg
  • newsbanner39.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner23.jpg
  • newsbanner26.jpg
  • newsbanner29.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner58.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Maritim industri parat til at levere til international forsvarsindustri  

Danske virksomheder i den maritime industri gør sig parate til at levere teknologier, design og udstyr, der kan anvendes af andre landes maritime forsvarsindustrier. Et epokegørende samarbejde med Canada åbner døren for lignende aftaler med andre lande.

Historisk set er det landes egne maritime producenter, der leverer udstyr til den nationale maritime forsvarsindustri. Men et samarbejde med Canada, der har været under opbygning i et par år, åbner døren for, at danske maritime producenter kan levere teknologi og udstyr til den maritime forsvarsindustri i mange andre lande.

Samarbejdet tog for alvor fart, da OMT (Odense Maritime Technology) i starten af 2013 fik en betydelig kontrakt på designudvikling af otte offshore, arktiske patruljebåde til Canada.

I midten af september afholdt Danske Maritime et møde mellem en række danske maritime producenter og repræsentanter for den canadiske provins Nova Scotia. Provinsen er hjemsted for den canadiske atlanterhavsflåde og søsatte i 2010 et program til en værdi af 33 milliarder canadiske dollars for at opbygge en national skibsindustri, blandt andet til brug for den candiske flåde, under navnet National Shipbuilding Procurement Strategy.

Får ekstra forspring
Samarbejdet med canadierne er unikt, og det åbner mulighed for, at den danske maritime industri kan levere teknologi, knowhow og udstyr til andre lande – i modsætning til, hvad der hidtil har været muligt.

”Den danske maritime industri har til forskel fra andre landes producenter en unik mulighed for at levere den allernyeste teknologi til andre lande. Det skyldes, at andre landes maritime producenter typisk kun må levere nye produkter til landets egen forsvarsindustri. Og da vi i forvejen er på forkant teknologisk på en række områder, får vi et ekstra forspring i forhold til konkurrenter,” siger underdirektør Michael Prehn, Danske Maritime, der i samarbejde med Naval Team Denmark var vært for mødet med canadierne og den efterfølgende matchmaking-session med virksomhederne.

Ni danske virksomheder
De danske virksomheder, som præsenterede sig for den canadiske delegation, var OMT, DASPOS, Inrotech, Atlas Incinerators, Nordic Defense Industries, DESMI, MAN Diesel & Turbo og Hempel. De canadiske gæster besøgte OMT i Hørsholm og OSK-ShipTech i København.

De besøgende var repræsentanter for ADIANS (The Aerospace and Defense Industries Association of Nova Scotia) og lokalregeringen fra Nova Scotia.

Canadierne er desuden interesseret i et muligt samarbejde om deltagelse i europæiske forskningsprojekter under Horizon 2020, bl.a. med henblik på udvikling inden for biodiesel, brandbekæmpelse og energibesparelse, oplyser Michael Prehn. 

Tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934