• newsbanner23.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner1.jpg
  • newsbanner39.jpg
  • newsbanner26.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner14.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner53.jpg
  • newsbanner15.jpg
  • newsbanner37.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner57.jpg
  • newsbanner48.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Nye maritime samarbejdsmuligheder med Japan

Danske Maritime var med på erhvervsminister Brian Mikkelsens Japan-besøg med fokus på at styrke det maritime samarbejde mellem Danmark og Japan inden for skibsbygning, maritimt udstyr samt skibsdesign og andre maritime services.

Sigtet med Brian Mikkelsens besøg i Japan i perioden den 22.-28. april 2017 april var blandt andet at styrke det allerede gode maritime samarbejde mellem Japan og Danmark. Danske Maritime deltog ved adm. direktør Jenny N. Braat i besøget. Desuden deltog flere af Foreningens medlemsvirksomheder.

Danske Maritime vært for maritim frokost

Hovedomdrejningspunktet for den del af det maritime program, der vedrørte skibsbygning, skibsdesign, maritimt udstyr mv., var et frokostmøde den 25. april afholdt i den danske ambassadørs residens i Tokyo med Danske Maritime som vært. I arrangementet deltog højtstående repræsentanter fra de japanske maritime erhverv, herunder den japanske skibsværftsforening SAJ, fra det japanske ministerium med ansvar for skibsbygning (MLIT), samt fra den danske maritime industri og danske maritime myndigheder, herunder erhvervsministeren. Frokostmødet gav deltagerne mulighed for at drøfte samarbejdsmuligheder inden for grøn og energieffektiv skibsbygning, øget samhandel inden for maritim teknologi og services og mulige partnerskaber inden for maritim innovation. Mødet gav desuden de deltagende virksomheder mulighed for at drøfte konkrete samarbejdsprojekter med de deltagende repræsentanter fra det japanske maritime erhvervsliv.

”Frokostmødet var en stor succes, ikke mindst fordi mødet åbner nye muligheder for danske maritime virksomheder på det japanske skibsbygningsmarked, som jo er et af de vigtigste i verden. Vi sætter fra industriens side stor pris på erhvervsministerens deltagelse i frokostmødet og hans store engagement i at udvikle et stærkere maritimt samarbejde mellem Danmark og Japan”, siger Jenny N. Braat, Danske Maritime.

Møde med japanske samarbejdspartnere

Danske Maritime mødtes den 24. april i Tokyo med højtstående repræsentanter fra den japanske skibsværftsforening SAJ. På mødet drøftede deltagerne den aktuelle udvikling i det globale skibsbygningsmarked, og deltagerne udvekslede desuden synspunkter om, hvordan markedet forventes at udvikle sig fremover. Desuden drøftedes, hvordan der bedst sikres højere standarder inden for IMO – et andet område, hvor Danmark og Japan har fælles interesser.

Japan vigtigt marked for Danmark

Japan er den tredjestørste skibsbygningsnation i verden målt i bygget tonnage, og Japan er samtidig blandt de absolut førende skibsfartsnationer globalt. Derudover har japansk udenrigshandel stor betydning for danske rederier. Japan er derfor et vigtigt marked for danske leverandører af maritimt udstyr, skibsdesign og teknisk avancerede maritime løsninger. Flere danske maritime virksomheder samarbejder allerede intensivt med japanske værfter, rederier, havne mv. Da Japan lægger stor vægt på maritime produkter og løsninger af høj kvalitet, har danske maritime leverandørvirksomheder gode muligheder for at udbygge de kommercielle relationer til de japanske maritime erhverv.

 

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934