• newsbanner57.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner47.jpg
  • newsbanner21.jpg
  • newsbanner51.jpg
  • newsbanner29.jpg
  • newsbanner46.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner11.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner14.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner50.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner60.jpg
  • newsbanner7.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner45.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Nyt fra Danske Maritime - maj 2016

Leder: Eksportfald truer også maritim industri

 

Af Jenny N. Braat, adm. direktør, formand, Danske Maritime

Vores lands velværd skal finansieres af vores virksomheders eksport. Længere er den ikke. Vi kan ikke finansiere fremtidens velfærd ved at klippe hår på hinanden. Vi må vinde ordrer ude i verden for at hente penge hjem til samfundet.

Læs mere

Maritim industri fokuserer på fair konkurrence i det blå vækstteam

 

Også denne gang er det blå vækstteam det første blandt landets brancher med vækstpotentiale, som bliver sat i gang. De udpegede repræsentanter for den maritime industri er adm. direktør Thomas S. Knudsen, MAN Diesel & Turbo, og adm. direktør Christina Ørskov, Orskov Yard, som begge er medlemmer af Danske Maritime.

Læs mere

Ny maritim lærlingekoordinator skal hjælpe med 200 nye praktikpladser

 

43-årige Jo Dietrich er som nyansat maritim lærlingekoordinator hos Danske Maritime sat i spidsen for at skaffe 200 nye praktikpladser hos maritime virksomheder inden for de næste to år.

 

Ansættelsen sker i regi af projektet Fremtidens Maritime Håndværker, der er finansieret af EU’s Socialfond og Vækstforum Hovedstaden.

”Vi står over for en historisk mangel på faglært arbejdskraft, som vil ramme den maritime industri hårdt på både indtjening, eksport og naturligvis antal beskæftigede. Derfor sætter vi nu ekstra kræfter ind for at motivere maritime virksomheder til at tage flere lærlinge,” siger Jenny N. Braat, adm. direktør for Danske Maritime.

Læs mere

 

Danske Maritime øger forsvarssamarbejde med Canada

 

Danske Maritime kommer til Canada i to omgange i den nærmeste fremtid med henblik på at fremme mulighederne for eksport til den canadiske flåde.

Første besøg finder sted under forsvarsmessen CANSEC i Ottawa 24.-26. maj 2016, hvor Danske Maritimes underdirektør Michael Prehn mødes med blandt andre Canadas regionale udviklingsprogrammer, med erhvervs- og forskningsinstitutioner samt med hovedleverandører til den canadiske flåde. Det sker for at fremme samarbejdet mellem danske maritime producenter og deres canadiske fæller. Fra Canadas side er man især interesseret i at erhverve grøn teknologi til forsvaret.

Læs mere

Danmark mødtes med Kina i Shanghai om grøn skibsbygning

 

Da erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen besøgte Kina i den forløbne uge, var den danske maritime industri og øget samarbejdet med kinesiske værfter i centrum.

 

Fredag den 20. maj 2016 var der seminar på Shanghai Waigaoqiao Shipyard om grøn skibsbygning med deltagelse af den danske minister og hans kinesiske kollega. 

Seminaret fandt sted som opfølgning på det ’Memorandum of Understanding’, som blev underskrevet af danske og kinesiske regeringsrepræsentanter under det danske statsbesøg i Kina i april 2014.

Læs mere

Danske Maritime vil mindske administrative byrder ved ny kinesisk lov om elektrisk udstyr

 

For at undgå unødvendige administrative byrder for danske maritime virksomheder, der eksporterer eller sælger elektrisk eller elektronisk udstyr til skibsbygningsindustrien i Kina, arbejder Danske Maritime for øjeblikket aktivt for at få de kinesiske myndigheder til at bekræfte, at skibe og elektronisk udstyr, der anvendes om bord på skibene, fortsat vil være undtaget under en nye kinesisk lov.

 

En opdateret version af den kinesiske lov om elektrisk og elektronisk udstyr træder i kraft den 1. juli 2016. Loven, også benævnt China RoHS2, forventes ændret. Der har været en formodning om, at transportmidler som f.eks. skibe samt elektrisk og elektronisk udstyr til brug i transportmidler, herunder f.eks. maritimt udstyr, inddrages under China RoHS2.

Læs mere

Mød Det Blå Danmark på Folkemødet 2016

Det Blå Danmark lægger igen i år til kaj i Allinge Havn på Bornholm ved Folkemødet 2016. Danske Maritime sætter sammen med Danske Havne og Danmarks Rederiforening fokus på Det Blå Danmark med Postbåden Peter som ramme for arrangementer.

Læs mere

Nyt fra medlemmer

 

Karstensens Skibsværft tæt på milliard i omsætning

Karstensens Skibsværft A/S i Skagen kom tæt på én mia. kroner i nettoomsætning i 2015, der også blev et år, hvor værftet leverede det bedste resultat i årevis. Det fremgår af det netop offentliggjorte regnskab, som omtales af flere medier. Nettoomsætningen udgjorde i 2015 over 971,5 mio. kroner mod 781 mio. kroner året før, mens bruttofortjenesten viser 169,3 mio. kroner mod 117 mio. kroner i 2014. Driftsoverskuddet på 36 mio. kroner er væsentligt bedre end året før.
Læs mere i ShippingWatch http://shippingwatch.dk/secure/Virksomheder/article8646304.ece
, Søfart http://www.soefart.dk/?art=7900 eller Maritime Danmark http://www.maritimedanmark.dk/?Id=30390

Hempels nye CEO skal løfte tung arv efter fransk topchef

Hempels nye CEO Henrik Andersen vil videreføre arven efter franskmanden Pierre-Yves Jullien, der sagde farvel med tre rekordresultater og en strategi for de kommende fem år. Krisen i shipping og offshore kan dog gøre det nødvendigt at justere på planen. Det skriver ShippingWatch. http://shippingwatch.dk/secure/Virksomheder/article8640142.ece

Fayard henter erfaren tysk værftschef ind

Fayard har hentet Uwe Beck, der tidligere har haft ledende positioner i tysk værftsindustri, ind som værftets repræsentant for især Tyskland, Holland og Belgien. Det skriver ShippingWatch. http://shippingwatch.dk/Virksomheder/article8635240.ece

 

Kalender

26.-27. maj 2016: Danske Maritime deltager i ISFEM, som er den internationale arbejdsgruppe for fremskrivninger af den forventede langsigtede udvikling i den globale skibsbygningsaktivitet. Jenny N. Braat leder den europæiske delegation, som foregår i Xi’an i Kina.

8.-10. juni 2016: Danske Maritime er sammen med Den Danske Ambassade i Polen, Eksportrådet og polske partnere arrangører af den fjerde internationale maritime kongres i Stettin. Fra dansk side vil Søfartsstyrelsen deltage med åbningstale, og adskillige af Danske Maritimes medlemmer vil deltage og præsentere, bl.a. ABB, DASPOS, VIKING Life-Saving Equipment og Inrotech.

15. juni 2016: Danske Maritime inviterer til møde kl.9.30 - 13.00 i Amaliegade 14, 1. 1256 København K om erhvervsuddannelser i forbindelse med projektet Fremtidens Maritime Håndværker. Titlen er ”Erhvervsuddannelser i den maritime industri – hvordan får vi skabt et blåt DNA?”. Tilmelding senest 10. juni til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

16.-19. juni 2016: Danske Maritime repræsenterer sammen med Danmarks Rederiforening og Danske Havne Det Blå Danmark på Folkemødet, som afholdes i Allinge på Bornholm. Det Blå Danmark er at finde på Postbåden Peter i Allinge inderhavn på kajplads H8.

20. juni 2016: OECD fremlægger rapport om Blue Growth i København. Nærmere kommer fra Danske Maritime.

27.-30. september 2016: Erhvervsdelegation til USA med Kronprinsparret. Tilmeldingsfrist for maritime virksomheder er 1. juni 2016. http://danskemaritime.dk/da/information-og-presse/nyheder/1356-tag-med-danske-maritime-pa-erhvervsfremstod-i-usa

 

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934