• newsbanner8.jpg
  • newsbanner26.jpg
  • newsbanner49.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner54.jpg
  • newsbanner52.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner44.jpg
  • newsbanner36.jpg
  • newsbanner43.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner53.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner20.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner22.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Nyt fra Danske Maritime - november 2014

Leder: Forskning skubber den maritime industri fremad

Af Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime

Den maritime industri er et af de meget forsknings-, udviklings- og innovationsintensive erhverv i Danmark. Det faktum har været stærkt medvirkende til at gøre erhvervet til et af vores mest konkurrencedygtige og internationale erhverv. Den udvikling skal gerne fortsætte, ikke mindst da vi ligger i den tunge ende med løn og omkostninger. Derfor er det glædeligt og fornuftigt, at staten støtter Blue INNOship med 50 mio. kr.

Læs mere

Gennemsejlende skibe får frit spil over for skrappe svovlkrav

Det bliver risikofrit for snydere, når det til nytår bliver ulovligt for store skibe at udlede svovl i større mængder. Maritim konference afdækkede, at myndighederne ikke bliver klar til at håndhæve den nye lov. Til skade for rederier, der følger loven, og for maritime producenter.

Store fragtskibe og færger vil glide ustraffede gennem de danske farvande, selv om de efter 1. januar 2015 udleder ti gange mere svovl i røgen fra skorstenen, end de må. 

Danske myndigheder vil ikke være klar til hverken at opdage den ulovlige forurening eller straffe synderne, når de nye svovlregler træder i kraft fra nytår. Det blev klart på en konference i midten af november, der var arrangeret af Skibsteknisk Selskab i samarbejde med IDA Maritim og NOVImaritim. Og det er til skade for den maritime industri og de rederier, der som ”first movers” er med til at udvikle og anvende nye teknologier som de første.

Læs mere

Lov hindrer fortsat danske skibe i at bruge danske værfter

Danske skibe med udenlandske besætningsmedlemmer får fortsat sidestillet et værftsbesøg med et havneanløb og fravælger derfor danske værfter. Et år efter mødet med Beskæftigelsesministeriet er denne uhensigtsmæssige lovtolkning ikke ændret. Nu forsøger Danske Maritime igen.

Danske Maritime forsøger nu endnu en gang at løse op for den tilsyneladende misforståelse, som gør det ulovligt for danske skibe at anløbe danske værfter, hvis skibet i forvejen sejler i rutefart med op til 25 havneanløb i Danmark om året og har besætningsmedlemmer, der er udlændinge.

”Det er jo paradoksalt, at regeringen gør det vanskeligere for danske skibe at bruge danske værfter end for udenlandske skibe, som jo ikke har samme begrænsninger,” siger Jenny N. Braat, adm. direktør for Danske Maritime.

Læs mere

Blue INNOship fik de 50 mio. kr. fra Innovationsfonden

Over de næste fire år vil mere end 40 virksomheder og organisationer samarbejde om at udvikle grønne maritime løsninger gennem samfundspartnerskabet Blue INNOship.

Med tilsagnet fra Innovationsfonden på 50 mio. kr. kan Det Blå Danmark nu søsætte det hidtil mest omfattende samarbejdsprojekt. Projektet til 117 mio. kr. består af 14 grønne innovationsprojekter, som skal sikre dansk konkurrenceevne og nyudvikling i den maritime industri. Nye løsninger skal medføre store CO2-besparelser og konkret reducere SOx og NOx med 80 procent.

Læs mere

Arktisk sejlads får sikkerhedsregler - også for ældre skibe

FN’s internationale maritime organisation IMO har vedtaget sikkerhedsregler for polarfarvande. Danske Maritime er tilfreds med, at de også gælder ældre skibe.

De arktiske sikkerhedsregler ser nu ud til at kunne træde i kraft i starten af 2017, hvis de udestående miljøaspekter bliver godkendt til maj næste år. Den sikkerhedsmæssige del af polarkoden er netop vedtaget i IMO. Polarkoden omfatter alle aspekter af sejlads i polarområder – lige fra konstruktion af skibe, uddannelse af besætning og navigation til lettelse af eftersøgning og redning.

Læs mere

MAN Diesel & Turbo leverer verdens største motor

Verdens største containerskib fra kinesiske CSCL er udstyret med verdens største motor fra MAN Diesel & Turbo.

Det er verdens største motor nogensinde til et containerskib, og den er designet af MAN Diesel & Turbo. Motoren skal drive verdens største containerskib fra det kinesiske rederi CSC, som blev søsat tidligere på måneden. Motoren er en "low speed MAN B&W 12S90ME-C Mark 9.2 type". Motoren er 15,4 meter høj og dermed verdens højeste dieselmotor.

Læs pressemeddelelse fra MAN Diesel & Turbo her

Maritim industri designer naturgasløsninger til skibe

Flere danske virksomheder har på det seneste fået ordrer på at levere udstyr eller design af motorer og skibe, der anvender flydende naturgas (LNG) som brændstof.

Danske OSK-ShipTech skal designe den kommende svenske færge til Gotland, der ventes i drift i 2017. Det bliver Sveriges første store LNG-drevne færge.

- Se computertegning af Gotlandsfærgen på www.søfart.dk.

Den første danske færge, der sejler på flydende naturgas, bliver den nye Samsø-færge. Den er ved at blive leveret og forventes i drift i december, og den er også designet af OSK-ShipTech. Færgen er bygget på et polsk værft med gasmotorer fra Wärtsilä.

Læs mere

Hirtshals Yard får iværksætterpris

Det nordjyske værft hædres af Erhverv Hjørring for siden 2012 at have skabt en succesrig maritim virksomhed på resterne af et lukket værft.

For andet år i træk er det en maritim virksomhed i Hirtshals, der får Erhverv Hjørrings Iværksætterpris. Makkerparret Jesper Reinholt og Rasmus Brohus fra Hirtshals Yard blev i midten af november hædret for deres arbejde med at få reparationsværftet på benene igen oven på lukningen af det tidligere værft. De to tidligere projektledere hos Wärtsilä fik med hjælp fra andre lokale kræfter i 2012 rejst kapital, så værftet i Hirtshals kunne køre videre. Tæller man arbejdspladser hos underleverandører med, beskæftiger værftet 75 medarbejdere, når der er mest tryk på, og ordrebogen er foreløbig fyldt indtil sommerferien næste år.

Læs omtalen hos Erhverv Hjørring her

Få ePhD-studerende ud til workshop om fremtidsscenarier

Danske Maritimes medlemmer har en unik mulighed for at udvikle deres forretning gennem Scenario Planning, der lægger fundamentet for udvikling af fremtidig strategi og understøtter beslutninger og initiativer med bedre indsigt, klarhed og selvtillid.

Muligheden for at arbejde med Scenario Planning tilbydes til Danske Maritimes medlemmer, hvor medlemsvirksomhederne i samarbejde med ePhD-studerende Matthew Spaniol kan bruge en række værktøjer og viden til at forberede sig på fremtiden og derigennem udvikle og styrke deres forretning. Få udvalgte medlemsvirksomheder har mulighed for at prøve kræfter med Scenario Planning, og det er gratis, uforpligtende og naturligvis fortroligt.

Læs mere

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934