• newsbanner32.jpg
  • newsbanner8.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner30.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner39.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner59.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner53.jpg
  • newsbanner44.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner25.jpg
  • newsbanner16.jpg
  • newsbanner21.jpg
  • newsbanner46.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

ALFLA LAVAL 650 pixels politikerbesg

Fra venstre med røde hjelme: Bjarne Lauststen (S), Søren Gade (V), Bent Bøgsted (DF), Karin Gaardsted (S), Jenny N. Braat, (Danske Maritime), og Lise Bech (DF)

Problemet med at skaffe nye gode medarbejdere blev det centrale emne, da fem folketingspolitikere besøgte Alfa Laval i Aalborg i mandags.

”Vi savner især maskiningeniører. Vi er en international virksomhed og har senest ansat ingeniører fra bl.a. Portugal, Indien og Kina,” lød det fra Lars Skytte, vice president for Alfa Lavals Marine & Diesel Division.

Han efterlyste blandt andet ingeniører, som ikke var alt for specialiserede, men mere generalister.

”Så vi bedre kan forme dem selv,” som han sagde.

Det affødte en kommentar fra folketingsmedlem Karin Gaardsted (S) om, at der nok er for mange ’fancy’ uddannelseslinjer.

Populære håndværkere i Kina

Lars Skytte ønsker sig også ansøgere med en håndværkmæssig baggrund.

”Vi inviterer faktisk folkeskoleelever ind for at lugte til arbejdspladsen, inden de får valgt uddannelse,” sagde Alfa Laval-chefen, der selv er startet som smed og siden uddannede sig til teknikumingeniør.

Han nævnte, at medarbejdere med håndværksmæssig baggrund er særdeles vellidte ude i verden.

”Vi ser det blandt andet i Kina, hvor håndværkere har en høj prestige, og det gør naturligvis indgangen for os som virksomhed nemmere og tættere,” sagde Lars Skytte.

Karin Gaardsted opfordrede til at lade sig inspirere af Tyskland, som hun mener er bedre end Danmark til at bygge videre på medarbejdere med en håndværksmæssig baggrund for eksempel gennem videreuddannelse.

Bent Bøgsted (DF) bemærkede sammen med partifællen Lise Bech (DF), at der allerede var sat initiativer i gang for at styrke erhvervsskolerne for på den måde at skaffe flere til branchen med en håndværksmæssig tilgang.

Jenny N. Braat, adm. direktør for Danske Maritime, supplerede med at nævne, at foreningen netop nu arbejder på at få flere lærepladser i den maritime industri, blandt andet ved at ansætte flere lærlingekoordinatorer flere steder i landet.

Savner synlighed om industrien

Bjarne Laustsen (S) slog fast, at uddannelsessystemet skal være gearet til at skaffe arbejdskraft.

”Men det er også vigtigt at fortælle dem, som er under uddannelser, at der altså er gode jobmuligheder i de maritime virksomheder.

Søren Gade (V) var inde på samme tanke:

”Vi skal have synliggjort de muligheder, der er for reelt at uddanne sig til et job, og her er det oplagt at se mere på den maritime industri, der har gode vækstmuligheder og dermed gode chancer for at skabe flere jobs,” sagde han.

Viste kommende udvidelse af testcenter frem

Politikerbesøget hos Alfa Laval var arrangeret for at fortælle om det nye LNG-testcenter, der vil være verdens største, og som er ved at blive bygget til en forventet åbning i foråret 2017.

TV2 Nord dækkede politikernes rundvisning på testcenteret og interviewede Lars Skytte, Søren Gade (V) og Bjarne Laustsen (S). Se indslaget

« Flere nyheder eller tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934