• newsbanner55.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner53.jpg
  • newsbanner34.jpg
  • newsbanner58.jpg
  • newsbanner51.jpg
  • newsbanner11.jpg
  • newsbanner52.jpg
  • newsbanner21.jpg
  • newsbanner45.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner42.jpg
  • newsbanner24.jpg
  • newsbanner14.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner26.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner20.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Vækstplan med vækst eller? 

Regeringen og Venstre har den seneste måned vedtaget regeringens vækstplan. Nogle klapper i hænderne og andre, heriblandt undertegnede, undrer sig lidt over, at der kom så lidt ud af det!

Vækstplanen har nogle gode tiltag f.eks. PSO-afgiften. Men for de fleste danske virksomheder har den kun en begrænset effekt. Den virkelige udfordring udestår fortsat: at forbedre danske eksporterende virksomheders konkurrenceevne. I virkeligheden kan tiltag, som dem vi finder i vækstpakken og andre reformer, godt virke, men kun i en begrænset tid. På lidt længere sigt kommer vi til at stå med de nuværende problemer. Det er meget bekymrende. Som repræsentant for den maritime industri i Danmark, glæder det bestemt Danske Maritime, at partierne på Christiansborg  vil styrke industrien og har en forståelse for, at eksportvirksomhederne er vigtige, men hvis vi på sigt ønsker de tre V'er – vækst, velfærd og viden er lappeløsninger ikke holdbare. Vi har brug for en langsigtet erhvervspolitik, der giver de danske eksporterende virksomheder konkurrencedygtige vilkår.

Der er ingen tvivl om, at enhedsomkostningerne er meget væsentlige for konkurrenceevnen. Den danske stat har typisk selv prisen som det primære kriterie i mange udbud. Så må krav til kvalitet, krav til arbejdsmiljø og lign komme i anden række. De fleste, som arbejder i en indkøbsafdeling, kender til, at prisen er en betydelig faktor. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så er prisen typisk det vigtigste enkeltstående element i en købsbeslutning. For  nogle produkter vil lønomkostningerne kun være en lille del – i andre en større del, men i og med, at vi i Danmark har en relativt høje lønomkostninger, og da vi satser på videnstung produktion, vil lønomkostningerne være et vigtigt element i den internationale konkurrenceevne. Lønomkostningerne skal bringes ned! Det er naivt at tro, at 5,5 mio. danskere er så meget bedre end resten af verden, at vi kan tillade os at have så meget større lønomkostninger som vi har.

En undersøgelse hos dansk erhvervsliv udført for Børsen af Greens Analyseinstitut i juni 2014, viser da også, at vækstplanen vil være uden nogen reel betydning for hen ved 50% af virksomhederne.

Størstedelen af Folketingets partier har erkendt, at lønomkostningerne er et problem, men vækstplanen tager ikke fat om roden til problemet. Med den rigtige erhvervspolitik vil  de danske eksportvirksomheder kunne gribe det opsving, som er på vej, men uden, vil vi fortsat have problemer med lønomkostningerne. Jeg håber, at Danmark og Folketinget igen efter ferien vil arbejde på at forbedre rammebetingelserne for den maritime industri i Danmark. 

Jeg ønsker jer alle en  dejlig sommer!

Jenny N. Braat, adm. direktør Danske Maritime

Tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934