• newsbanner23.jpg
  • newsbanner56.jpg
  • newsbanner36.jpg
  • newsbanner40.jpg
  • newsbanner39.jpg
  • newsbanner2.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner16.jpg
  • newsbanner3.jpg
  • newsbanner8.jpg
  • newsbanner28.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner29.jpg
  • newsbanner45.jpg
  • newsbanner11.jpg
  • newsbanner4.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner42.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

På konferencen "Vækst i vandkanten" lovede erhvervs- og vækstministeren, at den maritime montørordning kommer på den politiske dagsorden næste år i en ny vækstplan for Det Blå Danmark.

Se alle fotos fra "Vækst i vandkanten"

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) gav på Christiansborg-konferencen "Vækst i vandkanten" den 26. november 2015 en klar melding om, at han vil drøfte de politiske rammevilkår for den maritime industri og resten af Det Blå Danmark i starten af 2016.

"Du kan være tryg ved, at spørgsmålet om en montørordning vil blive drøftet, når vi skal se på de grundlæggende rammevilkår til næste år. I en god politisk diskussion vil skat optræde, det kommer vi ikke udenom. Men du får mig ikke til at sige, hvad vi vil gøre, før vi har set, hvad arbejdet med den kommende vækstplan munder ud i," sagde ministeren som svar på et spørgsmål fra salen om, hvad han konkret vil gøre for den maritime industri, herunder en maritim montørordning.

Troels Lund Poulsen: Vi søsætter nyt vækstteam for Det Blå Danmark

"I de næste par måneder vil jeg danne mig et overblik ud fra de mange gode input, der er kommet fra aktører i Det Blå Danmark. Og i løbet af foråret 2016 vil vi, når vi skal udmønte vores plan om vækst i hele Danmark, have Det Blå Danmark med. I starten af 2016 starter vi et nyt arbejde som en fortsættelse af de gamle vækstteams," sagde Troels Lund Poulsen.

Op til ministerens indlæg havde formændene for de to store organisationer i Det Blå Danmark, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening, begge argumenteret for fortsat fokus på gode rammevilkår i det Det Blå Danmark.

Thomas S. Knudsen: Hårdt brug for bedre rammevilkår

Thomas S. Knudsen, formand for Danske Maritime, havde skarpt fokus på den maritime montørordning som et rammevilkår.

"Vi har hårdt brug for bedre rammebetingelser. Når vi taler for en maritim montørordning, er det for at give del af vores industri, der arbejder på de sejlende skibe, bedre konkurrencevilkår. Hvis det lykkes med bedre rammevilkår, kan vi helt sikkert skabe vækst i Danmark i den maritime industri," sagde Thomas S. Knudsen.

Han konstaterede, at den maritime industri fylder meget i Danmark, og betydeligt mere her end i andre europæiske lande. Det er både inden for nybygning, hvor vi bygger skibe og fremstiller udstyr, som skal anvendes på nye skibe, og inden for reparation og vedligehold af flåden. Arbejdspladserne i den maritime industri er spredt ud over landet. Det er arbejdspladser, der udmærket kan komme flere af.

"Vi ved, at væksten kommer. Det er ikke et spørgsmål, om vi kan skabe vækst. Det er kun et spørgsmål om, hvor stor en del af kagen, vi kan få fremover," sagde Thomas S. Knudsen.

Han fremførte et ønske om, at regeringen ville fortsætte arbejdet med vækstteams, og det ønske fik han, som tidligere nævnt, opfyldt.

Claus V. Hemmingsen: Vi skal vokse for at få mere indflydelse

Claus V. Hemmingsen, formand for Danmarks Rederiforening, understregede vigtigheden af, at Det Blå Danmark ses som en samlet enhed, der arbejder på globale markeder. Han efterlyste et fortsat fokus på grundlæggende rammevilkår, gerne i form af et nyt vækstteam for Det Blå Danmark.

"Det gode ved vækstplaninitiativerne er, at de er forankret i erhvervet. Hele Det Blå Danmark har hidtil stået bag vækstplaninitiativerne, og det vil vi gerne fortsætte med," sagde Claus V. Hemmingsen.

Han pointerede, at vi godt kan hæve ambitionsniveauet for Danmark som maritim nation.

"Vi er i dag den ottende største søfartsnation. Vi må have som mål at blive nummer fem i verden, det er ikke urealistisk. Størrelse betyder noget. Det vil give os mere indflydelse og taletid i internationale organisationer. Og vi skal hele tiden have som ambition at stræbe efter at blive verdens førende søfartsnation," sagde Claus V. Hemmingsen.

Mere end 100 deltagere i vækstkonferencen

Mere end 100 deltagere var mødt frem i Fællessalen på Christiansborg til konferencen "Vækst i vandkanten", der var arrangeret af CO-industri, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime. Den fælles konference blev afholdt for femte gang og var sponsoreret af Den Danske Maritime Fond.

« Flere nyheder eller tilbage til nyhedsbrev

København

Danske Maritime
Symfonivej 18, 2730 Herlev


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934